16. september 2019
Sahle Berhane har taget initiativet til at formidle brugte computere til Eritrea. Foto: Frederikssund Gymnasium
Sahle Berhane har taget initiativet til at formidle brugte computere til Eritrea. Foto: Frederikssund Gymnasium
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Brugte pc'ere skal gavne i Eritrea

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Brugte pc'ere skal gavne i Eritrea
Frederikssund - 17. august 2019 kl. 07:11
Af Casper Suk Thorlacius
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hvorfor skrotte 15 gamle, udtjente pc'ere, når de kan gøre nytte andre steder? Det har man spurgt sig selv om på Frederikssund Gymnasium, som nu sender 15 gamle og geninstallerede computere af sted til Eritreas skoler, skriver Frederiksborg Amts Avis.

Initiativet er sket på foranledning af IT-systemadministrator fra DTU, Sahle Berhane, som selv stammer fra det afrikanske kontinent. Han står bag indsamlinger af gamle udtjente pc'ere, som sendes til Eritreas skoler.

- It betyder meget for udviklingen af Eritrea. Med hjælp af it kan lærerne holde styr på skoleskemaer og miljøplaner og undervise elever med interaktive skolebøger. Dermed er eleverne også med til at påvirke undervisningen. Den chance havde jeg ikke som barn, fortæller Sahle Berhane i en pressemeddelelse fra gymnasiet.

Sahle kom til Danmark i 1983 som flygtning fra Eritrea og blev uddannet som civil- og systemingeniør på DTU. I 2004 blev han ansat i IT Service på DTU, hvor han blev opmærksom på det skrotklare it-udstyr, der stod i kælderen. Det var her, at tanken om at genbruge it-udstyret begyndte at vokse og har spredt sig.

- Frederikssund Gymnasium er derfor glade for at kunne bidrage til skolernes udvikling i Eritrea og andre steder på det afrikanske kontinent. Det gode formål har Frederikssund Gymnasium haft svært ved at sige nej til og håber på, at de 15 gamle PC'ere vil gøre god nytte for elever i Eritrea, lyder det i pressemeddelelsen.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede