13. april 2021
Frederikssund Kommunes borgmester John Schmidt Andersen (V) ser gerne, at Region Hovedstaden placerer et nyt fast vaccinationssted i Frederikssund-Hallen, der flere gange er blevet benyttet til fremskudte vaccinationer af ældre. Foto: Mie Neel
Frederikssund Kommunes borgmester John Schmidt Andersen (V) ser gerne, at Region Hovedstaden placerer et nyt fast vaccinationssted i Frederikssund-Hallen, der flere gange er blevet benyttet til fremskudte vaccinationer af ældre. Foto: Mie Neel
Foto: Mie Neel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Borgere har langt til vaccination

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Borgere har langt til vaccination
Frederikssund - 31. marts 2021 kl. 14:49
Af Maj-Britt Holm

Borgmester i Frederikssund Kommune, John Schmidt Andersen (V), ser meget gerne, at Region Hovedstaden placerer et nyt vaccinationscenter i Frederikssund, fordi der er borgere med meget langt til Hillerød Vaccinationscenter.

I de kommende måneder vil rigtig mange borgere få tilbud om at blive vaccineret imod Covid-19, blandt andet fordi det nu er de store efterkrigsårganges tur til at få stik.

Men Hillerød Vaccinationscenter har hverken kapacitet og plads til at vaccinere alle nordsjællændere, så Region Hovedstaden vil nu supplere med to vaccinationssteder mere i april. Det skal give borgerne en bredere geografisk adgang til at blive vaccineret, lover regionen i en pressemeddelelse.

Regionen meldte tirsdag ud, at det ene vaccinationssted placeres i Helsingør, nærmere bestemt i Snekkersten Hallen, og at der er dialog med »endnu en kommune for at finde lokaler til et centralt beliggende vaccinationssted i Nordsjælland«.

Glade for dansesalen

Om det er Frederikssund Kommune, fremgår ikke. Frederikssund Kommune har dog for længst meldt sig klar overfor Region Hovedstaden til at finde en egnet placering til vaccinationssted. Kommunen har peget på Frederikssund-Hallen som en mulighed, oplyser borgmester John Schmidt Andersen (V).

- Det vil være nummer ét at få etableret et vaccinationssted i Frederikssund. Mange af vores borgere i Hornsherred har meget langt til Hillerød. Vi er trods alt 45.-46.000 indbyggere. Det er lige før, jeg synes, det er uanstændigt andet. Vi vil jo gerne have, at så mange som muligt siger ja til at blive vaccineret, siger John Schmidt Andersen.

Frederikssund-Hallens dansesal har i flere omgange været anvendt til fremskudte vaccinationer for særlige grupper af ældre, der ikke kan transportere sig selv. Det er sket i et samarbejde mellem Region Hovedstaden og Frederikssund Kommune. Så sent som tirsdag fik nogle borgere deres andet stik i lokalet, der ellers benyttes til dans og yoga.

- Det er mit indtryk, at folk har været glade for dansesalen til vaccinationer. Der er sikkert flere muligheder i kommunen. Men vi har ikke store fabrikshaller stående tomme, og vi har også været ude at finde plads til et teststed i den gamle svømmehal, fortæller borgmesteren, som samtidig peger på, at der kan vaccineres i telte eller på sygehuset, men at det iøvrigt er ansatte i kommunen, der arbejder med den opgave.

Ønsker stordriftsfordele

Formand for Region Hovedstadens sundhedsudvalg Christoffer Buster Reinhardt (K) kan ikke løfte sløret for, om regionen er i dialog med Frederikssund eller andre, men kun at der er dialog med »interessenter såsom kommuner, virksomheder eller hospitalet« i den del af området.

- Der er i ikke noget, der er faldet på plads. Vi offentliggør de vaccinationssteder, der bliver åbnet, i takt med, vi får lavet aftaler, siger han, som advarer imod, at der går lokalpolitik i spørgsmålet om placeringen, som han fastslår, skal være med en god geografisk spredning og ud fra en faglig vurdering af, hvor der er mest tilgængelighed og brug for det.

Region Hovedstaden vil dog ikke lave vaccinationssteder i alle kommuner som i Region Sjælland.

- Vi vil stadig gerne have stordriftsfordele, sikre at vi får så få vacciner i overskud som overhovedet muligt, og at vi gør det så effektivt, vi kan. Men vi skal have flere vaccinationssteder, end vi har i dag, og derfor åbner vi et par stykker mere, siger han, som nævner, at der »kigges på en lille håndfuld«.

1382458
Lars Løkke starter nyt parti i midten af dansk politik. Kunne du finde på at stemme på hans parti ved næste folketingsvalg?