19. august 2019
Om formiddagen var begynderne i ringen i diplomkampene. Foto: Allan Nørregaard
gallery icon

Se billedserie

Om formiddagen var begynderne i ringen i diplomkampene. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Boksestævne skal give blod på tanden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Boksestævne skal give blod på tanden
Frederikssund - 18. februar 2019 kl. 05:22
Af Annemette Ross Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Med 17 kampe for begyndere, der ikke måtte slå hinanden hårdt, og 23 rigtige boksekampe trak bokseklubben AK Falken både boksere og tilskuere til sine lokaler på Heimdalsvej 8 i Frederikssund, i lørdags.

Det var klubbens første stævne, siden den blev genoplivet i sommeren 2018 efter over 20 års pause, og formanden Henrik Poulsen oplyste, at baggrunden er lysten til at give klubbens boksere kampe.

arrow Læs også: Boksestævne trækker lømler væk fra gaden

- Vi har så mange unge mennesker, som gør det så fantastisk godt, at de skal have lov at have et par kampe, og da en del stævner på Sjælland er blevet aflyst, tænke vi, at vi havde lokaler, som vi er glade for, og ringen stående, så det var tiden at gøre det nu, siger han og peger på, at det skal give de unge blod på tanden til at blive ved.

- Hvis de bare træner og træner og træner hele tiden og ikke får nogen kampe, så løber de sur i det, og så mister vi dem igen, og nu har vi endelig fået fat i de unge mennesker, sagde han.

I de rigtige kampe vandt Thor Baadsgaard på knockout i 2. omgang, mens Mikkel Marcussen tabte knebent med dommerstemmerne 2-1 efter en meget tæt kamp, fortæller Henrik.

Syahan Ayhan og Margo Pashoev fra AK Falken vandt begge 3-0, mens Ibrahim Dubaev og Isak Dubaev tabte 2-1.

Der gik det heller ikke som håbet for Ayat Khaled Amairi, for ifølge Henrik Poulsen gik hendes skulder af led i første omgang, så lægen var nødt til at stoppe hende.

Pokalen til stævnets bedste tekniker gik til Natasha Danielsen fra Helsinge på 39 kilo, og pokalen som stævnets bedste fighter gik til Daniel Larsen fra Helsinge på 117 kilo.

- Så de gik til den mindste og den største, konstaterede Henrik Poulsen, der også overrakte nål og diplom til tre nye æresmedlemmer af klubben. Det er tømrermester Chris Kristensen og murermester John Bang Nielsen, der begge har bokset i AK Falken i deres unge dage og nu er gode sponsorer, samt Mogens Larsen, der har været formand og kasserer i den gamle klub og bidraget til den nye.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede