17. april 2021
Frederikssund Kommune har oprettet en vaccinationstelefon, så borgere kan få hjælp til at finde vej i vaccinationsjunglen. Foto: Mie Neel
Frederikssund Kommune har oprettet en vaccinationstelefon, så borgere kan få hjælp til at finde vej i vaccinationsjunglen. Foto: Mie Neel
Foto: Mie Neel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Bøvl for kommunes nye vaccine-linje: Ring igen!

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bøvl for kommunes nye vaccine-linje: Ring igen!
Frederikssund - 04. marts 2021 kl. 05:59
Af Maj-Britt Holm

Frederikssund Kommunes nye vaccinations-telefon kom lidt uheldigt fra start, idet borgere, som har ringet til linjen for at få hjælp til at finde vej gennem Region Hovedstadens vaccinationsjungle vedrørende Covid-19 vaccinationer, har haft svært ved at komme igennem på linjen.

Først onsdag klokken 12 kom en ventefunktion på telefonlinjen i brug, så borgere kunne få besked om, at de ventede i kø på at tale med en medarbejder - og hvilket nummer de stod i køen.

Frederiksborg Amts Avis fik onsdag en opringning fra en 89-årig kvinde fra Slangerup, som forgæves havde forsøgt at finde en tid på vaccinationer.dk, og nu havde hun forsøgt i to dage på at ringe til kommunens vaccinationslinje uden at komme igennem.

- Vi havde opkald fra 30 borgere onsdag. Men vi beklager utrolig meget, at der har været knas med teknikken, så der er nogle, som ikke er kommet igennem til os og er blevet smidt af linjen. Men vi håber, at det fungerer nu, hvor ventefunktionen er kommet op at stå. Så vi opfordrer borgerne til: Bliv ved. Hold ud. Ring igen, fortæller Charlotte Bidsted, centerchef for Center for Sundhed og Forebyggelse i Frederikssund Kommune.

Hjælp til at finde vej

Det er Forebyggelses og Træningsenheden i Frederikssund Kommune, som bemander kommunens vaccinationstelefon alle hverdage klokken 9-15, og personalet er i forvejen i kontakt med ældre fra kommunen.

Formålet med den nye vaccinationstelefon er at hjælpe borgere med at besvare spørgsmål om vacciner og med at finde vej i vaccinationsjunglen, idet mange ældre og deres pårørende forsøger igen og igen uden held på nettet og per telefon at bestille tid til vaccination på et af Region Hovedstadens vaccinationsklinikker.

- Det er frustererende, når man har fået en invitation til vaccination og ikke kan bestille en tid. Der mangler vacciner, men der kommer løbende flere. Vi har ikke adgang til at booke tid i vaccinations-systemet. Men vi kan hjælpe borgere med at få klarhed over, hvordan det foregår, og vi kan hjælpe, hvis de har brug for at få hjælp til kørsel, forklarer Charlotte Bidsted.

Ny pop op vaccination

Sundhedschefen oplyser, at den 89-årige, som avisen har talt med, faktisk har mulighed for at blive vaccineret, fordi det netop er de 85+ åriges tur, når der i næste uge arrangeres endnu en pop op vaccination i Frederikssund-Hallen.

Hvis man har behov for kørsel til vaccinationsstedet, kan man, hvis man er visiteret til handikapkørsel, benytte den ordning. Ellers kan man bestille kørsel ved at ringe til Frederikssund Kommunes Borgercenter på telefon 47 35 10 00 mandag, onsdag, torsdag og fredag klokken 9-12, tirsdag er der lukket.

Hvis man har spørgsmål vedrørende vaccinationer og vaccinationsprogrammet, kan man kontakte Frederikssund Kommunes vaccinationslinje på telefon 47 35 26 77 i tidsrummet klokken 9-15 på alle hverdage. Man kan desuden læse mere om vaccinationer på Sundhedsstyrelsens hjemmeside https://www.sst.dk/da/corona/Vaccination-mod-COVID-19

1382458
Lars Løkke starter nyt parti i midten af dansk politik. Kunne du finde på at stemme på hans parti ved næste folketingsvalg?