20. september 2021
Når pædagoger og børn møder om morgenen i børnehus, er der tit affald og andre, mere ulækre efterladenskaber efter unges ophold på legepladsen om natten. Foto: Henrik Helmer Petersen
gallery icon

Se billedserie

Når pædagoger og børn møder om morgenen i børnehus, er der tit affald og andre, mere ulækre efterladenskaber efter unges ophold på legepladsen om natten. Foto: Henrik Helmer Petersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Børnehaves legeplads plages af glasskår, jointskodder, urin og afføring

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Børnehaves legeplads plages af glasskår, jointskodder, urin og afføring
Frederikssund - 15. september 2021 kl. 05:15
Af Henrik Helmer Petersen

Kommune forbyder børnehave at låse legepladsen af om natten - med det resultat, at pædagoger må bruge morgenerne på at fjerne glasskår, jointskodder, urin og afføring fra unges natlige besøg i legehuse og på klatrestativer.

Snusposer, cigaretskodder, jointskodder, øl-flasker, glasskår, brugte sprøjter, menneskelig afføring og urin.

Det møder pædagoger og børn tit ind til på Sct Georgs Gårdens Vuggestue og Børnehave på Valmuevej bag Frederikssund Kirke i midtbyen af Frederikssund.

Efterladenskaberne vidner om, at børnehusets legeplads har haft natligt besøg af - formentlig - unge menneske, der har forlystet sig på institutionens område.

Har søgt hjælp

- Hen over tre år har bestyrelsen i den selvejende institution forgæves forsøgt at råbe kommunen op og få hjælp til at håndtere situationen, fortæller formanden for bestyrelsen for Sct. Georgs Gårdens Vuggestue og Børnehave, Sara Nørgaard.

Nu har bestyrelsen fået nok og har igangsat en offentlig underskriftindsamling i håb om at råbe politikerne op.

- Kommunen har ikke så mange offentlige legepladser, og det er for mange år siden blevet pålagt os institutioner at holde vores legepladser åbne som offentlige legepladser uden for institutionernes åbningstider.

Vil låse om natten

- Det går bare ikke. Dertil er vores problemer for store. Nu appellerer vi til politikerne, at vi får lov at lukke vores legeplads af alle hverdags aftener og nætter, og at vores legeplads kun er åben for offentligheden på lørdage og søndag mellem klokken 7 og 18, lyder det budskab, som bestyrelsen for Sct. Georgs Gårdens Vuggestue og Børnehave håber, at mange vil skrive under på.

Underskriftindsamlingen sker digitalt på skrivunder.net, og den deles i øjeblikket på Facebook i flere lokale grupper i Frederikssund.

Affald og urinstank

- Børnene møder ind til affald og urinstank - vel og mærke i de omgivelser, hvor de skal indtage deres måltider og lege hele dagen. Tænk hvis der en dag er et barn, der får puttet en joint eller glasskår i munden? Vi mener ikke, det kan være rigtigt, at det er sådanne forhold, vi tilbyder børnene, hedder det i opslaget, der er skrevet af Ann Sofie Kunin, medlem af bestyrelsen for Sct. Georgs Gårdens Vuggestue og Børnehave.

- Personalet møder ind og bruger morgenen på at rydde op og gøre rent. Det kan ikke være rigtigt, at personalets tid samt arbejdsopgaver skal forvaltes på denne måde i stedet for, at personalet er der 100 procent for børnene,

- Og hvad så hvis personalet ikke får ryddet ordentlig op, fordi de skal tage sig af børnene. Så må børnene spise i en stank af urin og afføring, hedder det endvidere.

Samler underskrifter

Børnehuset har forsøgt med skiltning og har sat ekstra skraldespande op, men lige meget har det hjulpet.

Derfor vil man råbe politikerne op med en underskriftindsamling.

- Det er ikke rimeligt, at det er under disse forhold børnene og personalet skal møde ind - blot fordi der er nogen, der benytter legepladsen uden for åbningstid og ikke kan finde ud af at rydde op efter sig selv.

Tilkaldt politiet

Formand for bestyrelsen for børnehuset, Sara Nørgaard fortæller, at personalet har måtte tilkalde politiet et par gange, fordi der var smidt brugte sprøjter med kanyler på børnehusets legeplads.

Maria Katarina Nielsen (De radikale), er formand for Opvækstudvalget i Frederikssund, og hun er opmærksom på problemet.

- Som udgangspunkt er jeg glad for, at institutionernes legepladser er åbne for offentligheden uden for institutionernes åbningstider. Det er et godt tilbud til alle børn og børnefamilier.

Legepladser åbne

- Problemet er selvfølgelig, hvis det ikke fungerer. Selvfølgelig skal personale og børn ikke møde ind til forhold, som de oplever i Sct. Georgs Gårdens Vuggestue og Børnehave, siger Maria Katarina Nielsen.

Hun mener ikke, at det er politikerne, der skal råbes op. Hun mener, at det ledelsesmæssigt skal håndteres af kommune og institution, og at legepladsen skal være åben, som den er nu.

- Der må kunne laves en ordning og nogle tiltag, så børnehuset ikke får de uønskede natlige besøg, mener Maria Katarina Nielsen.

Oprydningsrutiner

Det samme mener Trine Venbjerg Hansen, centerchef for Børn og Skole i Frederikssund Kommune.

- Som udgangspunkt synes jeg også, at det er godt, at institutionernes legepladser er åbne for offentligheden uden for institutionernes åbningstider.

- Jeg ved fra andre institutioner, at de har nogle gode rutiner, hvor personalet gennemgår og rydder op på legepladserne hver morgen. Jeg har indtryk af, at det fungerer godt.

- Er problemet stort er det oplagt at tale med kommunens SSP-folk om det. De har kontakt med de unge, og de vil kunne hjælpe til de steder, hvor problematikken eventuelt vokser sig større, siger Trine Venbjerg Hansen.

1382458
Synes du, at kommunen er der for dig?