20. oktober 2021
Josephine Søndergaard Nielsen. Foto: Jens Kaare Toftehøj
gallery icon

Se billedserie

Josephine Søndergaard Nielsen. Foto: Jens Kaare Toftehøj
Foto: jens kaare toftehoj
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Blandt Danmarks bedste til akrobatik på hesteryg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Blandt Danmarks bedste til akrobatik på hesteryg

13-årige Josephine Søndergaard Nielsen og Ester Møgelvang Søndergaard sikrede sig guld og sølv ved weekendens danmarksmesterskaber i voltigering for juniorer. Anna Damm vandt sølv i seniorklassen

Frederikssund - 21. september 2021 kl. 09:14
Af Birgitte Masson

Skibby Ride- og Voltigeklub høstede flotte resultater ved DM i voltige, der blev afholdt i Esbjerg i weekenden, oplyser klubben i en pressemeddelelse.

For børn og juniorer blev det til en individuel guldmedalje til 13-årige Josephine Søndergaard Nielsen på hesten Tophøjs Geleto Lieto med Hanne Haagen Hansen som longefører. Josephine blev desuden hædret som året up-coming voltigør af Dansk Ride Forbund.

Sølvmedaljen gik også til SRV, nemlig til 12-årige Ester Møgelvang Søndergaard individuelt på hesten Tophøjs Geleto Lieto med Hanne Haagen Hansen som longefører.

En anden klubkammerat, Nanna Heide Mikkelsen, blev nummer 6. individuelt ligeledes på hesten Tophøjs Geleto Lieto med Hanne Haagen Hansen som longefører.

I seniorklassen tog Anna Damm, som for ganske nylig kom hjem fra VM med en 14. plads, sølvmedaljen individuelt på hesten Gulager Linus med Hanne Haagen Hansen som longefører.

Iben Dines Pedersen, var blot et mulehår fra bronzemedaljen og fik 4. pladsen individuelt også på hesten Gulager Linus med Hanne Haagen Hansen som longefører.

Endelig fik SRVs seniorhold Katrine Gregersen, Klara Molin, Maia Klein, Marielle Koen, Iben Dines Pedersen og Jasmin Søndergaard bronzemedaljen på hesten Lorenzo Bedsted og longefører Maria Frimark.

"SRV er gode til at hygge sig, når vi er ude. Forældre, bedsteforældre og øvrige klubmedlemmer kører hellere end gerne ud og bakker udøverne op. Dette er et stort aktiv for klubben og selvfølgelig særligt for voltigørerne," lyder det fra klubbens kasserer, Anja Hagelberg.

1382458
Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?