4. december 2020
Slangerup Bio har fået nyt gulv og nye stole her under corona-nedlukningen. Foto: Privat
Slangerup Bio har fået nyt gulv og nye stole her under corona-nedlukningen. Foto: Privat
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Biograf bruger nedlukning til noget

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Biograf bruger nedlukning til noget
Frederikssund - 11. maj 2020 kl. 09:34

Der har været masser af liv i Slangerup Bio, selv om biograferne har været lukket ned i et par måneder for at standse spredning af coronavirus, skriver Frederiksborg Amts Avis.

De frivillige bag biografen besluttede allerede sidste år at renovere biografsalen med et nyt gulv og nye stole i sommeren 2020, idet biografen som sædvanligt er lukket i juli måned, og det på den måde ikke ville genere biografdriften.

I starten af året blev de nye stole indkøbt og opmagasineret. Der var truffet en aftale med et gulvfirma, som skulle skifte gulvet i sommerferien, og de gamle stole blev sat til salg. Men så kom coronaen, og det vendte op og ned på det hele.

- Da vi nu alligevel havde lukket, og der ikke var og er udsigt til, at vi kan åbne biografen foreløbig, blev vi hurtigt enige om at udnytte denne tid til at skifte gulv og montere stole, hvis ellers håndværkerne kunne nu. Det er heldigvis lykkedes. Gulvfirmaet var klar. De solgte, gamle stole blev afhentet, fortæller Birgit Eckeroth fra PR-gruppen for Slangerup Bio.

Biografen er blevet betænkt med 50.000 kroner af Brand af 1848 Fonden, øremærket til de nye stole, og det er de frivillige meget glade for, oplyser Birgit Eckeroth.

Snakecity Jazzfestival har ifølge Birgit Eckeroth et sjak hårdtarbejdende unge mænd, der »bukker fingrene«, når opgaven er i en god sags tjeneste, og de har hjulpet godt til at med at montere stolene i salen sammen med frivillige biograffolk. Det var ikke bare lige at skrue stolene fast. Der skulle også tænkes på, hvordan de skulle vinkles med mere.

- Med de nye stole får vi lidt færre pladser i salen, da stolene kan lænes lidt tilbage, så der skal være større afstand mellem rækkerne, fortæller hun, der også nævner, at de har fået 1000 kroner til fortæring fra bedemand Dennis Tobiasen, Slangerup.

- Det er ganske hårdt for biografen i denne corona-tid. Selvom vi ikke har nogle lønudgifter til fast personale, så er der en del andre faste udgifter, så det koster biografen omkring 10.000 kroner om måneden. Vi håber, at vi snart igen får mulighed for at åbne biografen for publikum, lyder det fra Birgit Eckeroth.

1382458
Det er frivilligt og gratis for den enkelte, når Danmark - formentlig snart - begynder at vaccinere befolkningen mod covid-19. Vil du vælge at blive vaccineret?