19. september 2020
Det usædvanligt våde efterår har skabt udfordringer - men dem til trods forventes etableringen færdig til sommeren 2020. Foto: Steven Holst, Frederikssund Kommune
gallery icon

Se billedserie

Det usædvanligt våde efterår har skabt udfordringer - men dem til trods forventes etableringen færdig til sommeren 2020. Foto: Steven Holst, Frederikssund Kommune
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Billeder: Vinge Boulevard tager form

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Billeder: Vinge Boulevard tager form
Frederikssund - 09. december 2019 kl. 17:54
Af Joachim Christensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

På marken i Vinge lige syd for S-togsbanen er anlægsarbejdet i fuld gang. Dels arbejder Banedanmark med at etablere Vinge Station, der skal stå klar i sommeren 2020, og dels er entreprenøren M.J. Eriksson i gang med at etablere Vinge Boulevard, der skal skabe adgang fra Frederikssundsvej til Vinge Station og det kommende statslige Fællesmagasin.

Arbejdet forløber planmæssigt efter tidsplanen forsikrer projektchef Mads Ole Kruuse fra M.J. Eriksson, selvom det usædvanligt våde efterår har drillet de store maskiner, der til tider har haft svært ved at stå fast på det mudrede underlag.

I alt arbejder 10-12 mand på Vinge Boulevard. Lige nu er det afvanding af vejen og de omkringliggende områder, der bliver etableret. Området afvandes til det nye regnsvandsbassin, som Vejdirektoratet har etableret lige øst for Frederikssundsvej ved det nye S-anlæg, der er en del af Fjordforbindelsen.

I den ene side af vejen lægges dræn, der skal føre regnvandet til et bassin i nærheden.

De store mængder grus, der skal bruges til at anlægge Vinge Boulevard er faktisk genbrug. For få måneder siden dannede gruset nemlig bunden på den store byggeplads Vejdirektoratet havde for enden af Marbækvej i forbindelse med etableringen af Kronprinsesse Marys Bro, og hvor den store indvielsesfest blev holdt. Byggepladsen lukkede efter åbningen af broen og gruset er nu flyttet op i et "bjerg" på marken ved Vinge, hvor det bruges som vejfyld.

Der er endnu en del arbejde tilbage inden Vinge Boulevard er færdig. Mads Ole Kruuse venter, at der bliver lagt asfalt på vejen i løbet af foråret afhængigt af vinterens forløb. Både vejen og Vinge Station skal være klar til brug i løbet af sommeren 2020.

Er du klar til at bære mundbind, når du skal handle ind?