14. december 2018
Arbejdet med at montere brodækket på Kronprinsesse Marys Bro er nået mere end halvvejs over Roskilde Fjord. Foto: Vejdirektoratet
gallery icon

Se billedserie

Arbejdet med at montere brodækket på Kronprinsesse Marys Bro er nået mere end halvvejs over Roskilde Fjord. Foto: Vejdirektoratet
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Billeder: Broen er halvvejs over fjorden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Billeder: Broen er halvvejs over fjorden
Frederikssund - 28. november 2018 kl. 05:51
Af Maj-Britt Holm
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Arbejdet med brodækket på Kronprinsesse Marys Bro er nu halvvejs, og til dato er broen cirka 783 meter ud af de 1.359 meter, som den skal være i sidste ende, oplyser Fjordforbindelsen Frederikssund.

Fjordforbindelsen Frederikssund nævner også, at der indtil videre er monteret 280 segmenter ud af de i alt 492 segmenter til brodækket. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

Det er brobyggerne fra RBAI J/V ikke kommet sovende til. Siden efterårsferien har arbejdet med højbroen været intensiveret, så mandskabet har kørt i to holds skift, og det fortsætter de med frem til den 21. december af hensyn til montagen af broelementerne over det åbne vand.

- Vores entreprenør vil gerne nå land og ind på dæmningen på den anden side inden jul, fordi vinteren normalt kommer i januar-februar. Noget af arbejdet ud over fjorden foregår fra pramme, idet montagebeslag på bropillerne monteres nedefra. På dæmningen kan der benyttes lifte og andet grej, og arbejdet er derfor mere uafhængigt af vejret, hvis vi rammer en hård vinter, forklarer projektchef Henrik Vincentsen, Vejdirektoratet, der tilføjer, at intensiveringen har haft den ønskede effekt.

- Vi er lige nu en smule foran tidsplanen med montagearbejdet, siger han.

Fra 16. oktober til 4. november blev der arbejdet mandag-fredag klokken 07.00-16.00 og 16.00-01.00 med belysning på pladsen fra klokken 06.00-02.00, og frem til den 21. december er der aktiviteter fra klokken 05.00-13.00 og 13.00-23.00 med lys på pladsen klokken 04.30-23.30.

Det kan medføre gener fra lyspåvirkning, idet der er fuld belysning på byggepladsen og på arbejdsområdet ud over Roskilde Fjord. Men det har fungeret tilfredsstillende, fortæller Henrik Vincentsen.

- Vi har i hvert fald ikke fået klager i nævneværdigt omfang. Lige i starten måtte vi justere lyset, så de ikke lyste mod Frederikssund Sydby. Men bortset fra det har der ikke været de store problemer, siger han, som oplyser, at det af hensyn til brobyggernes sikkerhed er vigtigt med orienteringslys i området, så mandskabet kan færdes frem og tilbage, ligesom arbejdslys skal sikre, at de kan se, hvad de foretager sig.

Arbejdet er imidlertid ikke støjende og vil blive holdt under Frederikssund Kommunes fastlagte støjgrænseværdi, ligesom der laves støjmålinger for at dokumentere støjniveauet.

- Det er jo ikke tungt anlægsarbejde med hammer og mejsel, selv om broelementerne selvfølgelig er tunge. Kranen er eldrevet, og der står støjafskærmede generatorer på den del af broen, som er bygget, og når vi trækker forspændingskablerne, som spænder elementerne sammen indvendigt i broen, er betonen er med til at afskærme lyden, forklarer Henrik Vincentsen.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk