7. august 2020
Kim Lintrup fratræder sin stilling som beredskabsdirektør hos Frederiksborg Brand & Redning efter gensidig aftale. Det sker på baggrund af en undersøgelse af beredskabet, herunder ledelseskultur, arbejdsmiljø og organisering. Foto: Jens Wollesen
Kim Lintrup fratræder sin stilling som beredskabsdirektør hos Frederiksborg Brand & Redning efter gensidig aftale. Det sker på baggrund af en undersøgelse af beredskabet, herunder ledelseskultur, arbejdsmiljø og organisering. Foto: Jens Wollesen
Foto: Jens Wollesen SJ-MEDIER
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Beredskabschef fratræder efter aftale

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Beredskabschef fratræder efter aftale
Opdateret 09. juli 2020 kl. 17:16
Frederikssund - 09. juli 2020 kl. 17:00
Af Maj-Britt Holm
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Kim Lintrup fratræder sin stilling som beredskabsdirektør i Frederiksborg Brand & Redning efter en gensidig aftale med Beredskabskommissionen, skriver Frederiksborg Amts Avis.

arrow Læs også: Hjemsendt beredskabsdirektør får pænt plaster på såret

I slutningen af juni besluttede beredskabskommissionen at sende beredskabsdirektør Kim Lintrup og den operative chef Sean Bisgaard hjem. Dette for at få tid til at gentænke beredskabets organisering samt beslutte, hvordan ledelsen af beredskabet skal se ud frem mod den nye organisation, der træder i kraft 1. januar 2021, hvor Gribskov Kommune udtræder af samarbejdet.

Beredskabskommissionen ønsker at sikre den overordnede ledelse af beredskabet på såvel kort som lang sigt, fremgår det af en pressemeddelelse fra Frederikssund Kommune.

Til at løfte opgaven vil den overordnede ledelse i en midlertidig periode blive varetaget af Anne Steffensen, som er ekstern konsulent.

Sean Bisgaard fortsætter som en del af den operative ledelse, mens beredskabsdirektør Kim Lintrup efter gensidig aftale er fratrådt sin stilling. Stillingen som beredskabsdirektør vil blive slået op i løbet af sensommeren.

Ifølge formand for Beredskabskommissionen, Frederikssunds borgmester John Schmidt Andersen (V), sker Kim Lintrups fratrædelse som konsekvens af undersøgelsen tidligere på sommeren, hvor beredskabsdirektøren blev sendt hjem og fritstillet.

- Det kan ikke være anderledes. Vi satte en undersøgelse i gang. Vi vidste, der var nogle ting, som ikke hang helt sammen. Kim har været klippefast i rigtig mange år, først hos Frederikssund-Halsnæs Beredskab og siden det store beredskab for flere kommuner. Nu er tiden inde til, at vores veje skilles. Vi får en helt ny organisering i forbindelse med, at Gribskov træder ud, og så har vi kigget på andre måder at organisere det på, og når vi gør det, er der ikke plads til Kim, siger John Schmidt Andersen til Frederiksborg Amts Avis.

Beredskabskommissionens formand ønsker ikke at komme ind på årsagen til beredskabsdirektørens fratrædelse, men henviser til en pressemeddelelse, der blev udsendt sidst i juni. Her fremgik det, at hjemsendelsen skete på baggrund af en undersøgelse af beredskabet - herunder ledelseskultur, arbejdsmiljø og organisering.

- Beredskabet er en stor organisation med 230-250 ansatte, og den konsulent-rapport, som KLK har udarbejdet, viser, at der har været store kulturforskelle mellem den administrative og den operative gren. Der har ikke været tilstrækkeligt tydelige kommandoveje, og der er behov for en bedre kommunikation internt. Sammenholdt med, at vi ved, Gribskov træder ud til årsskiftet, er der et behov for en ny struktur, som vi nu skal udarbejde, sagde John Schmidt Andersen dengang.

Frederiksborg Brand & Redning har i de senere år været igennem en stor transformation. Først med etableringen af et nyt tværkommunalt beredskab i 2016, og dernæst med et udbud, hvor en række opgaver, som tidligere blev varetaget af en privat leverandør, blev hjemtaget.

Såvel dannelse af selskabet og den efterfølgende hjemtagelse af yderligere opgaver er lykkedes rigtig godt, og Frederiksborg Brand & Redning fremstår i dag som et effektivt beredskab med en stabil drift, hed det i juni-pressemeddelelsen om hjemsendelsen fra Frederikssund Kommune.

Frederiksborg Beredskab dækker i dag kommunerne, Frederikssund, Halsnæs, Hillerød, Egedal, Furesø og Gribskov, og sidstnævnte træder ud ved årsskiftet.

Det har ikke været muligt at træffe Kim Lintrup for en kommentar til hans fratrædelse.

arrow To ledere fyret i Frederiksborg Brand & Redning
06. juli 2020 kl. 17:20 Opdateret: kl. 18:09
Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?