27. juli 2021
Charlotte Steinmark håber, at et landsbylaug kan være med til at præge udviklingen i den charmerende landsby i den rigtige retning. Foto: Henrik Helmer Petersen
Charlotte Steinmark håber, at et landsbylaug kan være med til at præge udviklingen i den charmerende landsby i den rigtige retning. Foto: Henrik Helmer Petersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Beboere til kamp for landsbymiljø

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Beboere til kamp for landsbymiljø
Opdateret 15. juni 2021 kl. 06:23
Frederikssund - 15. juni 2021 kl. 05:03
Af Henrik helmer Petersen

Beboere i idyllisk landsby vil ikke rendes over ende af rækkehuskvarterer og ambitiøs bosætningsstrategi. De etablerer et landsbylaug for at være med til at styre udviklingen.

Jørlunde har fire store gårde fra gamle dage, en kirke, et hotel og godt 100 husstande med sammenlagt omkring 500 beboere. Landsbyidyllen er intakt.

Men hvordan skal Jørlunde udvikles?

Skal den gamle og nu tomme gård Bjørnshøj og markerne omkring gården lade livet til fordel for rækkehuskvarterer? Eller kan der etableres boliger på gården, så landsbycharmen bevares?

Hygge ved branddammen

Skal kirkens gamle stald og kirkens marker på den nordlige side af Bygade sælges til Naturstyrelsen med henblik på måske at blive til skov som en del af Hørup Skov? Eller skal arealerne i højere grad komme beboerne i Jørlunde til glæde med nyttehaver, en naturlegeplads og med borde og bænke ved branddammen?

Hen over efteråret har en række beboere i Jørlunde talt om at gå sammen og etablere et landsbylaug, hvor beboerne kan drøfte udviklingen og med fælles fodslag gå i dialog med myndighederne.

Tirsdag aften

Tirsdag aften ser Jørlunde Landsbylaug dagens lys. Her inviterer de initiativrige borgere i hvert faldt til stiftende generalforsamling for Jørlunde Landsbylaug.

Generalforsamlingen afholdes på Hjørlundegaards festlokale, og generalforsamlingen begynder klokken 19.00. Alle Jørlunde-borgere er velkomne.

Blandt initiativtagerne til et landsbylaug i Jørlunde er Charlotte Steinmark, der bor med sin mand på Bygade. Hun forklarer initiativet sådan:

- Jeg har min mening om, hvordan Jørlunde skal udvikles. Andres har deres mening. Jeg synes, at det er vigtigt, at vi etablerer et forum, hvor vi kan diskutere udviklingen, så vi ikke lader stå til og bliver rendt over ende.

Laug giver styrke

- Ved at have et landsbylaug har vi også et officielt organ, hvor vi kan henvende os til kommunen og andre myndigheder. Det vil give en større styrke, og på den måde kan vi i højere grad selv tage styringen over udviklingen i Jørlunde.

Her og nu er landsbyidyllen i Jørlunde ikke truet, men Charlotte Steinmark ved, at udviklingen presser sig på.

- Hvad der skal ske med Bjørnshøj og markerne omkring den gamle gård er uvist. Selv synes jeg, at gården skal bestå og eventuelt bygges om til charmerende landsbyboliger. Det har man gjort med succes andre steder.

Frygter byudvikling

Charlotte Steinmark nævner Frederikssund Kommunes bosætningsstrategi, hvor målet er, at antallet af borgere i kommunen i 2050 er vokset til 65.000.

- Som borger i en landsby kan jeg frygte, at det vil koste marker og natur - også hos os, hvis der over de kommende år skal bygges boliger til så mange nye borgere i kommunen, sige Charlotte Steinmark.

Hun og andre beboere i Jørlunde håber også, at kirkens gamle stald og kirkens jord nord for Bygade i højere grad kan komme Jørlundes borgere til gode.

Håber på dialog

- Den gamle branddam kan omdannes til et charmerende gadekær, hvor der kan være borde og stole. På marken kan etableres en naturlegeplads, og her kan også etableres nyttehaver. Den gamle stald kan blive til et fælleshus. Desværre har vi hidtil ikke rigtig haft held med at få kirke og menighedsrådet i tale. Men det er noget, mange af os beboere i Jørlunde taler meget om, fortæller Charlotte Steinmark.

Stigende trafik

Hun nævner også trafikken, hvor flere og flere lastbiler også med anhænger benytte vejene gennem Jørlunde.

- Den stigende trafik er også en problematik, som Jørlunde Landsbylaug kan tage op, siger hun.

1382458
De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?