12. juli 2020
Trinitatis Barokensemble giver koncert på Selsø Slot. Foto: Selsø Slot
Trinitatis Barokensemble giver koncert på Selsø Slot. Foto: Selsø Slot
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Barokkoncert på Selsø Slot

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Barokkoncert på Selsø Slot
Frederikssund - 28. juni 2020 kl. 05:47
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Tirsdag den 30. juni kan man på Herregårdsmuseet Selsø Slot i Hornsherred høre Johann Sebastian Bachs Goldbergvariationer udsat for en anderledes besætning, skriver Frederiksborg Amts Avis.

Værket opføres af Trinitatis Barokensemble. Trinitatis Barokensemble har med skiftende besætning over nogle år spillet flere koncerter på museet. Goldbergvariationerne er oprindeligt et cembaloværk, som består af et tema - kaldet en Aria - med 30 variationer.

Værket blev udgivet i 1741, og navnet på værket stammer ifølge overleveringen fra navnet på en af Bachs elever, Johann Gottlieb Goldberg, der ofte måtte spille værket for dets bestiller, den russiske Grev Keyserlingk; "til husvalelse for grevens søvnløshed".

Koncerten begynder 19.30, og den foregår i Selsøs smukke baroksal fra 1734. I pausen kan man nyde forfriskninger på gårdspladsen eller i de levende lys' skær i kælderkøkkenet.

Billetter til koncerten og øvrige arrangementer på Selsø kan købes på billetto.dk. Det er også muligt at købe billetter i døren, såfremt koncerten ikke er udsolgt

Sommerpakken giver 50% rabat på entré til mange oplevelser som f.eks. museer. Benytter du dig af de gode tilbud ?