25. april 2019
Nisser produceret af opsamlet uld fra Orø var blandt de varer, der kunne købes på markedet. Foto: Kenn Thomsen
gallery icon

Se billedserie

Nisser produceret af opsamlet uld fra Orø var blandt de varer, der kunne købes på markedet. Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Bæredygtigt julemarked kom godt fra land

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bæredygtigt julemarked kom godt fra land
Frederikssund - 09. december 2018 kl. 13:13
Af Casper Suk Thorlacius
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

18 stande og et par hunderede gæster var lørdag at finde på Restaurant Kalvø i Frederikssund, hvor Ninette Fridahl, som driver internetvirksomheden 2daydesign, og Poul Odde, som står bag internetvirksomheden Fair2buy, for første gang havde arrangeret et bæredygtigt julemarked, skriver Frederiksborg Amts Avis.

Makkerparret har tidligere lavet forskellige markeder i Elværket i løbet af sommermånederne, dog uden den store tilslutning.

- Derfor er vi også rigtig godt tilfreds med opbakning ved julemarkedet. De fleste, der havde en stand, fik solgt godt, og det var vores indtryk, at gæsterne også var glade, siger Ninette Fridahl.

På markedet kunne der købes alt fra nisser lavet af uld samlet op på Orø til økologisk pynt til juletræet.

Til daglig er bæredygtighed og det at passe på miljøet en stor del af Ninette Fridahls liv.

Julemarkedet var derfor tænkt som en god anledning til at tænke over, hvordan gaveræs og forbrugsfest kan forenes med bare lidt mere bæredygtighed.

- Det er ikke en løftet pegefinger, for jeg ved godt, at vi ikke kan revolutionere hele verden med et julemarkedet. Men man kan starte med små skridt, og pludselig har man vendt en tendens. Vi håber, at et bæredygtigt julemarked kan være med til at få folk til generelt at tænke lidt på bæredygtighed, som i nogen grad godt kan kombineres med julen, siger Ninette Fridahl, som fortæller, at man allerede har givet hinanden håndslag på, at julemarkedet vender tilbage næste år.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede