20. juli 2018
Den 22-årige ejer af en sejlbåd, som brød i brand den 14. oktober 2017, hvor en 24-årige kammerat druknede, da de forsøgte at redde sig i land, skal for et nævningeting  til foråret. Foto: Maj-Britt Holm
Den 22-årige ejer af en sejlbåd, som brød i brand den 14. oktober 2017, hvor en 24-årige kammerat druknede, da de forsøgte at redde sig i land, skal for et nævningeting til foråret. Foto: Maj-Britt Holm
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Bådbrand skal for et nævningeting

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bådbrand skal for et nævningeting
Frederikssund - 07. januar 2018 kl. 06:23
Af Maj-Britt Holm
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Retssagen mod en 22-årig mand fra Frederikssund, der er sigtet for at have sat ild til sin sejlbåd ude på Roskilde Fjord lørdag den 14. oktober 2017, hvor en 24-årig kammerat druknede, da de forsøgte at redde sig i land, kommer til at køre for et nævningeting ved Retten i Hillerød i løbet af foråret.

arrow Læs også: Tiltalt for bådbrand fik seks måneders fængsel

Det oplyser senioranklager Kenn Jørgensen fra Nordsjællands Politi til Frederiksborg Amts Avis.

Kenn Jørgensen repræsenterede anklagemyndigheden, da den 22-årige fik forlænget sin varetægtsfængsling onsdag i denne uge.

- Det er besluttet, at der skal rejses tiltale efter straffelovens paragraf 180, der handler om grov brandstiftelse. Da det kan give fængsel i fire år eller mere, skal sagen for et nævningeting, fortæller Kenn Jørgensen, som henviser til, at hans kollega, der normalt har sagen, men lige nu holder ferie, er ved at udfærdige et anklageskrift i sagen, som ventes at komme for retten i løbet af foråret.

I straffelovens paragraf 180 står der: »Sætter nogen ild til egen eller fremmed ejendom under sådanne omstændigheder, at han indser, at andres liv derved udsættes for overhængende fare, eller det sker med forsæt til at volde omfattende ødelæggelse af fremmed ejendom eller til at befordre oprør, plyndring eller anden sådan forstyrrelse af samfundsordenen, straffes han med fængsel indtil på livstid«.

I byretten består et nævningeting af tre juridiske dommere og seks nævninge, og for at en tiltalt kan blive dømt skyldig, skal mindst fire nævninge og to juridiske dommere stemme for.

I onsdagens fristforlængelsesforhør ønskede den 22-årige at blive løsladt, men ifølge senioranklageren valgte at dommeren at forlænge hans varetægtsfængsling til den 31. januar.

Den 22-årige svømmede selv i land efter branden, mens den 24-årige ikke dukkede op, og myndighederne satte en større eftersøgning af ham i gang med helikopter og både. Desuden begyndte politiet at undersøge årsagen til, at der var gået ild i sejlbåden. Eftersøgningen af den 24-årige blev indstillet den følgende dag, men fortvivlede familiemedlemmer og venner fortsatte med at lede efter den forsvundne, som blev fundet druknet efter to uger.

Dagen efter branden på sejlbåden blev den 22-årige anholdt og sigtet for at have sat ild til båden og sat andres liv i fare måske for at begå forsikringssvindel. Han blev dengang løsladt i et grundlovsforhør. Men Østre Landsret omstødte kendelsen få dage senere, hvor den 22-årige blev varetægtsfængslet for fortsætlig brandstiftelse og har været det siden.

arrow 24-årig døde efter bådbrand: Skyldig i uagtsomt manddrab
30. april 2018 kl. 11:38 Opdateret: kl. 11:38
arrow Tiltalt for mordbrand: - Jeg er ked af det
26. april 2018 kl. 18:00 Opdateret: kl. 16:09
arrow Nu venter dom i sag om bådbrand
26. april 2018 kl. 15:51 Opdateret: kl. 16:04

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk