23. juni 2018
Fund som dette sjældne bægerformede lerkar med ornamentik vidner om, at Tollerup i 1000-tallet var et betydningsfuldt sted. Foto: Museumskoncernen ROMU
Fund som dette sjældne bægerformede lerkar med ornamentik vidner om, at Tollerup i 1000-tallet var et betydningsfuldt sted. Foto: Museumskoncernen ROMU
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Arkæologer finder vikingelanghus

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Arkæologer finder vikingelanghus
Opdateret 20. februar 2018 kl. 15:15
Frederikssund - 20. februar 2018 kl. 14:43
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Nye udgravninger, som museumskoncernen ROMU's arkæologer står bag, afslører, at landsbyen Tollerup ved Frederikssund ikke alene kan føres tilbage til middelalderen, men at der helt tilbage i vikingetiden har boet en betydningsfuld vikingeslægt.

Det oplyser museumskoncernen ROMU i en pressemeddelelse.

I efteråret 2017 trak landsbyen Tollerup flere overskrifter både i Danmark og udlandet. ROMUs arkæologer kunne dengang fortælle, at man havde »genfundet« landsbyen, som ellers blev nedlagt i 1600-tallet og derefter næsten glemt.

Nu har nye udgravninger føjet et nyt kapitel til vores viden om landsbyen. I øjeblikket afdækker ROMU nemlig et større areal i tilknytning til det område, hvor arkæologer i sommer blandt andet udgravede de to velbevarede kældre fra middelalderen.

De nye udgravninger har bibragt en række spændende fund, der afslører, at bebyggelsen omkring Tollerup kan føres længere tilbage i tid til den sene del af vikingetiden i perioden omkring 1000-tallet.

Fund fra vikingeslægt
ROMU's arkæologer har afdækket et stort langhus af den type, som kendes fra lokaliteten Trelleborg. Huset har en længde på hele 35 meter og har samtidig haft en fremtrædende placering i landskabet på toppen af et markant bakkedrag.

I tilknytning til vikingetidshuset er der yderligere frilagt to rektangulære grubehuse med indgange, der under udgravning har vist sig at indeholde flere særdeles fine fund i form af blandt andet tenvægte, kværnsten, keramikskår, benpren samt et cylinderformet beslag udskåret af ben.

Hertil kommer et meget interessant bægerformet lerkar med ornamentik, der i landbebyggelsen er forholdsvis sjælden, men som har sine paralleller i de ældste bylag fra Lund, Odense, Aarhus og Roskilde.

Fundene fra Tollerup vidner om, at Tollerup i 1000-tallets Danmark har været beboet af en betydningsfuld og indflydelsesrig slægt med kontakter til datidens byer.

Et udvalg af fundene er for tiden udstillet på Frederikssunds Museum, Færgegården, hvor også enkelte genstande fra den middelalderlige landsby fremvises.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk