25. oktober 2021
MUMS Bageri & Konditori har været lukket siden 2. august. Nu indgiver Fødevareforbundet NNF en konkursbegæring i håb om, at medarbejderne kan få deres løn. Foto: Henrik Helmer Petersen
gallery icon

Se billedserie

MUMS Bageri & Konditori har været lukket siden 2. august. Nu indgiver Fødevareforbundet NNF en konkursbegæring i håb om, at medarbejderne kan få deres løn. Foto: Henrik Helmer Petersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ansatte kigger langt efter lønnen: Nu er der igen indgivet konkursbegæring mod bageri

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Ansatte kigger langt efter lønnen: Nu er der igen indgivet konkursbegæring mod bageri
Opdateret 17. september 2021 kl. 12:37
Frederikssund - 17. september 2021 kl. 06:10
Af Henrik Helmer Petersen

I første omgang blev konkursen afværget. Nu er der igen indgivet konkursbegæring mod Mums Bageri og Konditori.

Fødevareforbundet NNF har indgivet en konkursbegæring på Mums Bageri & Konditor med bagerbutik i såvel Jægerspris og Roskilde.

Det fortæller faglig konsulent i Fødevareforbundet NNF, Lone Krydsfeldt.

- Konkursbegæringen er indsendt den 9. september, og nu venter vi på, at retten tager stilling til begæringen, siger Lone Krydsfeldt.

Fødevareforbundet NNF har indgivet konkursbegæringen på MUMS Bageri & Konditori som en konsekvens af, at medlemmer af Fødevareforbundet ikke har fået deres løn.

Fødevareforbundet NNF organiserer bagersvende og konditorer.

De to MUMS bagerbutikker - i henholdsvis Jægerspris og Roskilde - har været lukket siden 2. august.

Pludselig lukning

Som Frederiksborg Amts Avis og Sn.dk skrev dengang, blev butikkerne lukket meget pludseligt. Ejer Sonny Morian Runge Leithoff meddelte på en seddel på butikkerne, at han holdt ferielukket til 15. august. Og så forsvandt han som sunket i jorden uden at udbetale julilønnen til de 20-25 medarbejdere.

En enkelt ansat har siden - lidt overraskende og uden forklaring - fået lønnet sat ind på sin konto. Øvrige medarbejdere kan fortsat kigge lagt efter deres tilgodehavende. Som Frederiksborg Amts Avis og sn.dk skrev i august, lavede Sonny Morian Runge Leithoff det samme nummer tilbage i 2009.

Her drev han Nyråd Bageri ved Vordingborg, og fra den ene dag til den næste meddelte han, at bagerbutikken holdt ferielukket i to uger. Så forsvandt han på lignende måde uden at give de ansatte løn.

Dengang gik Fødevareforbundet NNF også ind i sagen, og NNF sikrede, at butikkens bagersvende sluttelig fik deres løn.

Begæring på ny

For Mums Bageri og Konditori vedkommende er det anden gang inden for en måned, at bagervirksomheden bliver begæret konkurs.

Mums Bageri og Konditori blev i første omgang begæret konkurs af en kreditor den 13. august, men allerede to dage senere var konkursen ifølge virksomhedsregistret CVR afværget. Sonny Morian Runge Leithoff genoptog ledelsen af firmaet den 15. august.

Stilhed

Siden har der været stille omkring Mums Bageri & Konditori.

Et andet af Sonny Morian Runge Leithoffs firmaer »Selskabet af 22. oktober 2020« er under konkurs, men det er ifølge kuratoren et selskab uden aktivitet. Her har kurator udtalt til sn.dk, at hun ikke kan få fat på Sonny Morian Runge Leithoff, men at hun ikke umiddelbart tror, at det er selskab med aktivitet og værdier. Det er altså ikke her, at den tilgodehavende løn skal findes.

Ifølge faglig konsulent i Fødevareforbundet NNF, Lone Krydsfeldt har NNF også forgæves forsøgt at få kontakt til Sonny Morian Runge Leithoff.

Vil sikre løn

- Det er ikke lykkedes, og derfor har vores advokat indgivet en konkursbegæring på Mums Bageri & Konditori, siger hun.

- Med en konkurs vil vores medlemmer kunne få deres løn - enten fra konkursboet eller igennem Lønmodtagernes Garantifond. Lone Krydsfelt nævner, at Fødevareforbundet NNF ikke organiserer ansatte i bageriers butikker.

Uorganiserede

- Butiksansatte er organiserede i HK. Så vidt jeg ved, har de unge deltidsansatte i de to MUMS-butikker ikke været medlemmer af nogen fagforening. Det er ærgerligt, nu har de ingen hjælp at hente, konstaterer Lone Krydsfeldt.

Frivillig hjælp

I Jægerspris har flere af de unge deltidsansatte hos Mums Bageri & Konditori kontakt med formand for 3F Frederiksværk-Frederikssund, Jesper Olsen.

De unge er ikke organiserede i 3F, men Jesper Olsen har via Facebook tilbudt at rådgive - alene fordi, han synes, det er synd for de unge, at de er blevet snydt for deres løn.

Overvejer også begæring

- Netop nu taler jeg med 3F's advokat om, hvorvidt de unge butiksansattes samlede økonomiske tilgodehavende er så stort, at de kan indgive konkursbegæring over for Mums Bageri & Konditori, siger Jesper Olsen.

- Hans håb er, at de unge butiksansatte igennem en konkursbegæring også vil kunne få deres løn enten via konkursboet eller via Lønmodtagernes Garantifond.

Frederiksborg Amts Avis og sn.dk har forgæves forsøgt at få fat på Sonny Morian Runge Leithoff. På hans telefonsvarer fortæller han, at det ikke nytter at indtale besked, da han ikke aflytter beskeder

1382458
Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?