21. september 2021
Efter drabet blev Maria From Jakobsens lig fragtet til dette sted i en tønde, hvorpå Thomas Gotthard forsøgte at opløse hendes lig med kemikalier.
Efter drabet blev Maria From Jakobsens lig fragtet til dette sted i en tønde, hvorpå Thomas Gotthard forsøgte at opløse hendes lig med kemikalier.
Foto: Steven Knap, BYRD
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Anklager kræver mindst 15 års fængsel: Kynisk drab

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Anklager kræver mindst 15 års fængsel: Kynisk drab
Frederikssund - 03. august 2021 kl. 18:05
Af Henrik Gregersen

Anklager Anne-Mette Wedell lagde ikke fingrene imellem, da hun sent tirsdag eftermiddag i sin procedure krævede drabsmanden Thomas Gotthard idømt minimum 15 års fængsel.

Samtidig gik hun i rette med dele af Thomas Gotthards netop oplæste tilståelse.

"Drabet har været nøje planlagt. Han gjorde sig klart, at han ville dræbe hende, hvordan og udfra en to-do-liste gennemførte han drabet og gjorde efterfølgende alvor af sine planer om at skaffe hende af vejen," lyder det blandt andet i proceduren, der fortsætter:

"Maria kørte hjem lykkeligt uvidende om det, der ventede, efter at have kørt sine børn i skole. Det var ikke et drab i en desperation over ikke at kunne få sit livs - tredje - kærlighed. Det er historien om en mand, der efter to års affære betragter hende som en klods om benet, og slår hende ihjel, så han kan komme videre uden en ny skilsmisse. Han fik ikke kolde fødder, men tog koldblodigt livet af Maria From Jakobsen," siger Anne-Mette Wedell.

Hun kalder derpå Thomas Gotthard for 'dygtig:'

"Rigtig dygtig. Han kunne være sluppet afsted for drab. Han blev anholdt kun 10 dage før, videoovervågningen blev slettet. og han var var opmærksom på at betale kontant for kemikalier og slettede digitale spor."

arrow Læs også: Gotthards sidste ord i retten: Undskyld Maria
Betroet stilling

Ifølge anklageren er der heller ingen tvivl om, at Thomas Gotthards stilling som præst indledningsvist var en hjælp for ham:

"Ingen forestillede sig, at han slog sin kæreste ihjel. Han kunne være blevet skilt fra Maria, som det sker i 15.000 andre ægteskaber om året.

Men det ønskede han ikke igen."

Derpå afviser anklageren, at dagens tilståelse ændrer ved, at der er skærpende omstændigheder:

"Han tøvede ikke, da han slog hende med stenen, eller da han kvalte hende. Det tager flere minutter at kvæle et menneske – og for at redde hende, skulle han bare slippe hendes luftveje. Han har heller ikke undervejs - selv om han giver udtryk for det i dag - angret. Han angrer kun, at han er blevet opdaget.

"Hans fokus har været på, hvor besværligt det var at skille sig af med hendes lig. Ikke på hans gerning. Det er ikke et udtryk for tiltaltes dårlige samvittighed, men for politiets arbejde, at han tilstår. De var lige i hælene på ham, og han havde i den grad ryggen mod muren. Det var nu, der skulle forklares, hvis han skulle nå at gøre det, inden der ikke var noget nyt at fortælle politiet overhovedet. De var lige i hælene på ham, lyder det i retten, hvor Anne-Mette Wedell fortsætter:

"Han skabte historien om den psykisk ustabile Maria, mens han udtænkte planen om, at Maria skulle dø og endda fandt stenen frem. Og forberedelserne gjorde ham stærkere i forsættet i stedet for at få ham til at afstå.

Han var efterfølgende tålmodig, og ventede i flere dage på, at liget blev opløst, tog sig tid til at partere moren til sine børn, og det er en skærpende omstændighed," lød det, inden Anne-Mette Wedell opremsede en række sager, der efter hendes opfattelse skal godtgøre, at straffen skal være over 15 års fængsel.

Forsvarer: Formildende omstændigheder

På den anden side mener forsvarer Jesper Storm Thygesen, at der er en række formildende omstændigheder, som bør tages i betragtning i en straf, der efter hans opfattelse ikke bør være over 15 år.

"Selve drabet bgerunder ikke en straf over 12 år, men jeg anerkender, at der er skærpende omstændigheder. På den anden side, har han selv opsøgt politiet for at afgive den forklaring, der har ført politiet til Marias jordiske rester og gjort det muligt at finde stenen, der blev brugt som gerningsvåben. Det var ikke sket, hvis ikke han selv havde henvendt sig til politiet," lyder det fra Jesper Storm Thygesen, der derpå også opremser en række sager, der skal understøtte hans påstand om, at straffen ikke skal være over 13 års fængsel.

1382458
Synes du, at kommunen er der for dig?