25. oktober 2021
Speedwayklub tænker stort. Vil etablere en international bane og et stort udendørs koncertsted og dertil et superklubhus med plads til en bred vifte af kommuens andre foreninger. Foto: Allan Nørregaard
Speedwayklub tænker stort. Vil etablere en international bane og et stort udendørs koncertsted og dertil et superklubhus med plads til en bred vifte af kommuens andre foreninger. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Alle foreninger er velkomne: Nyt superklubhus får kommunal velsignelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Alle foreninger er velkomne: Nyt superklubhus får kommunal velsignelse
Frederikssund - 21. september 2021 kl. 05:28
Af Henrik Helmer Petersen

De er glade i speedwayklub. I det kommunale budget har politikerne sat 300.000 kroner af til at undersøge, hvordan speedwaybanen kan udvikles som koncertsted og superklubhus for en bred vifte af kommunens foreninger.

Måske får Slangerup ikke bare en ny international speedwaybane, men også et stort udendørskoncertsted og et superklubhus, hvor en bred vifte af foreningerne i Frederikssund Kommune kan få nye lækre foreningslokaler.

Projektet har været på bedding i halvandet år under navnet Grønne Colosseum, og bag projektet står Slangerup Speedway Klub.

Glad klub

Her er man jublende glade. For da politikerne i sidste uge underskrev budgettet for 2022, var der sat 300.000 kroner af til Grønne Colosseum.

Som Frederiksborg Amts Avis og sn.dk har skrevet tidligere, har udfordringen været, at de store mængder jord, der skal køres ind på området for at etablere en ny bane og siddepladser på store volde som i et amfiteater, kan være forurenet.

Udfordring

Jorden kommer fra andre byggeprojekter, og selvom den er kategoriseret som ren, går frygten på, at det i praksis kan være svært at sikre sig, at forurenet jord ikke ender med at true grundvandet under speedwaybanen.

De 300.000 kroner er sat af til at finde en løsning på den udfordring.

- Det er et afgørende skridt for vores projekt, og vi er fantastisk glade, siger Joachim Nielsen, der er speedwayklubbens tovholder på projektet.

Stor interesse

Adskillige af kommunens foreninger har allerede lagt billet ind på at få base i det nye store klubhus, som det er planen at etablere som en del af Grønne Colosseum.

- Inden for få uger indkalder vi alle foreninger til et møde. Alle er velkomne, og når vi ved, hvem der er interesserede i at få base i det nye klubhus, og hvad de ønsker, går vi i gang med at tegne huset præcist, fortæller Joachim Nielsen.

- Vi skal selv finde finansiering til det, og når det er projekteret præcist, kan vi søge fonde om tilskud. Vi forestiller os ikke, at det bliver en hurdle. Med den kommunale starthjælp tror vi nu igen fuldt ud på, at Grønne Colosseum kan realiseres, siger han.

1382458
Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?