9. december 2018
Vejdirektoratets S-anlæg skal forbinde trafikken mellem Fjordforbindelsen og Frederikssundsvej, og Frederikssund Kommune betaler for en afkørsel til Vinge. Kort: Vejdirektoratet
Vejdirektoratets S-anlæg skal forbinde trafikken mellem Fjordforbindelsen og Frederikssundsvej, og Frederikssund Kommune betaler for en afkørsel til Vinge. Kort: Vejdirektoratet
Foto: Maj-britt Holm
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Afkørsel til Vinge koster

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Afkørsel til Vinge koster
Frederikssund - 30. november 2018 kl. 05:54
Af Maj-Britt Holm
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Byrådet i Frederikssund har besluttet at frigive 11 millioner kroner, som det koster kommunen at få en afkørsel til Vinge i det tilslutningsanlæg, entreprenørfirmaet M.J. Eriksson bygger for Vejdirektoratet, og som skal forbinde trafikken mellem den kommende fjordforbindelse og Frederikssundsvej. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

Tilslutningsanlægget ved Frederikssundsvej udformes som et S-anlæg med rundkørsler og veje udenom rundkørslerne, så trafikanter undgår at skulle køre gennem rundkørslerne.

Der anlægges rundkørsler på begge sider af Frederikssundsvej, der forbindes via en underføring under Frederikssundsvej med en forbindelsesvej.

Den vestlige rundkørsel udføres med både en nordvestlig og en sydvestlig vej udenom rundkørslen, mens den østlige rundkørsel udføres med en vej udenom rundkørslen og med en selvstændig trangentrampe, som forbinder Frederikssundsvej med tilslutningen til Vinge.

Vejdirektoratets andel af anlægsarbejdet udgør i hovedtræk den del af det samlede tilslutningsanlæg, som er nødvendig for udveksling af trafik mellem Frederikssundsvej og Fjordforbindelsen, mens kommunens andel er arbejdet med at tilslutte Vinge til tilslutningsanlægget, hvilket i hovedtræk omfatter sydøstlig tangentrampe, østlig rundkørsel og tilslutningsvej til Vinge.

Vejdirektoratet og Frederikssund Kommune har aftalt, at anlægsarbejdet udføres som et samlet projekt, og Vejdirektoratet har vurderede oprindelig, at den kommunale del af arbejdet ville kunne udføres for 20 millioner kroner uden moms.

Men efter licitationen på arbejdet har Vejdirektoratet meddelt, at kommunens samlede udgifter forventes at blive cirka 9,2 millioner kroner.

Her til skal der lægges 10-20 procent til mulige ekstraarbejder, altså 11 millioner kroner. De første cirka 460.000 kroner forfalder i år, mens resten skal betales i januar 2020.

- Anlægget skal stå færdigt, når broen står færdig, og motorvejen kommer, lød det håbefuldt fra formand for Teknisk Udvalg, Tina Tving Stauning (S), da hun fremlagde sagen i byrådssalen.

Det forventes, at arbejdet med S-anlægget er afsluttet senest den 1. oktober 2019.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk