17. juli 2019
Over 120 personer fra nær og fjern var søndag eftermiddag mødt op til Aages afskedsreception i præstegården. Foto: Kenn Thomsen
gallery icon

Se billedserie

Over 120 personer fra nær og fjern var søndag eftermiddag mødt op til Aages afskedsreception i præstegården. Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Aage takker af efter 37 år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Aage takker af efter 37 år
Frederikssund - 17. juni 2019 kl. 04:49
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Søndag eftermiddag holdt Skuldelev-Selsø menighedsråd afskedsreception for Aage Koed Mikkelsen, der efter 37 år som sognepræst går på pension. Her var mere end 130 personer mødt op for at takke den afgående sognepræst for årene og ønske god vind fremover.

- Her er folk fra nær og fjern. Jeg har endda talt med flere, der er kommet fra København af, fordi han konfirmerede eller døbte dem i sin tid. Aage er jo ikke bare en præst. Han byens præst. Alle her kender ham, for han har fulgt alle i livets store øjeblikke, fortæller menighedsrådets formand, Anna Moore.

Og det er da netop en af de ting, præsten har værdsat mest ved sit virke. At kunne følge familier gennem livets store oplevelser som dåb, konfirmation, vielse og endda begravelser.

- Det er noget helt særligt at kunne følge familier fra generation til generation. Der er rigtig mange her i sognet, jeg har fulgt, lige siden jeg startede for 37 år siden, fortæller præsten selv.

37-årige Benjamin Luie Pedersen husker Aage fra han var helt lille. Faktisk var det netop Benjamin, der var den første, Aage døbte.

- Jeg kan huske, at det første opkald jeg fik, efter jeg var flyttet hertil, var fra Benjamins far. Så stod jeg der med flyttekasser og rod og skulle fikse en dåbsattest frem, fortæller Aage Koed Mikkelsen.

- Siden er jeg også blevet konfirmeret hos Aage, og min datter er døbt der. Jeg havde egentlig forudset, han også skulle konfirmere hende, men hun skal først konfirmeres næste år, siger Benjamin og henvender sig derefter til Aage:

- Men måske vi kan arrangere, at du lige kommer et gæstevisit forbi?

Smilende svarer Aage kryptisk: - Jeg er i hvert fald ikke færdig i mit fag. Slet ikke.

Læs mere i Frederiksborg Amts Avis mandag den 17. juni.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede