27. september 2021
Den 14. august skruer Karen Nielsen og Claus Malta tiden tilbage, når Park Teater holder 80-års jubilæum. Foto: PR
Den 14. august skruer Karen Nielsen og Claus Malta tiden tilbage, når Park Teater holder 80-års jubilæum. Foto: PR
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 80 år med magi i mørket

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

80 år med magi i mørket
Frederikssund - 29. juli 2021 kl. 11:13
Af Af: Nikolai Rosler Jørgensen

I august 1941 åbnede Erik Frost Park Bio i Jernbanegade, nu fylder det ikoniske teater 80 år.

Det er med at kridte danseskoene, løsne op for tårekanalerne og skrue helt op for nostalgi-følelsen.

Den 14. august inviterer Karen Nielsen og Claus Malta, der siden 2016 har drevet Park Teater, nemlig til 80-års jubilæum.

Og det sker med en hel del nostalagi på programmet.

- Vi har forsøgt at skabe noget stemning, der rammer tiden fra dengang, derfor har vi blandt andet inviteret Anne-Marie Jørgensen fra Frederikssund Lokalhistoriske Arkiver, til at fortælle historier om byen og biografen, fortæller Biografdirektør Claus Malta.

Efter foredraget vises filmen Casablanca, der er fra 1942, altså blot et år efter åbningen af Park Bio. Casablanca er en film, som af mange filmelskere betegnes som den ultimative kærlighedshistorie, hvor både sangen 'As Time Goes By' og det intense spil mellem Humphrey Bogart og Ingrid Bergman for længst er gået over i filmhistorien.

Efter filmen og et måltid mad i salonen, slutter aftenen af med at danse swing, som de gjorde det tilbage i 1941.

- Vi prøver at gøre det meget afslappet og har inviteret Musiker Per Rock til at sætte lidt gang i dansegulvet, der vil være ude på parkeringspladsen foran bygningen, fortæller Claus Malta.

Alle gæster opfordres til at iklæde sig 40'er-inspireret tøj, hvis muligt.

I forbindelse med jubilæet udgives der også en tegneserie af Theis Christiansen om Husets 8 årtier, samt en jubilæumsplakat.

1382458
Stemmer du til kommunalvalget i år?