21. november 2018
Ole Jørgensen (t.h.) fra Frederikssund sidder i kø hele aftenen og natten foran Home i Frederikssund, fordi han og kæresten gerne vil have en af Bovierans kommende senior-andelslejligheder, som sættes til salg fra søndag klokken 10. Foto: Maj-Britt Holm
gallery icon

Se billedserie

Ole Jørgensen (t.h.) fra Frederikssund sidder i kø hele aftenen og natten foran Home i Frederikssund, fordi han og kæresten gerne vil have en af Bovierans kommende senior-andelslejligheder, som sættes til salg fra søndag klokken 10. Foto: Maj-Britt Holm
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 26 timer i kø for at købe bolig i drivhus

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

26 timer i kø for at købe bolig i drivhus
Frederikssund - 03. november 2018 kl. 18:52
Af Maj-Britt Holm
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Pakket ind i tæpper, iført huer og med varm kaffe fra termokander sidder mindst otte mennesker lige nu i kø foran Danske Bank og ejendomsmæglerfirmaet Home i Frederikssund for at få fingrene i en af 55 nye seniorlejligheder. De bygges efter Bovierans koncept med fællesskab om overdækket vinterhave med glastag i Frederikssund Syd og sælges fra søndag formiddag klokken 10.

arrow Læs også: Strygende salg af seniorboliger

Bolette Maher fra Hillerød dukkede op som den første lørdag morgen klokken 8, og i løbet af dagen er køen blevet længere.

- Det er ikke mig, der skal have lejligheden, men en god ven, der ikke kunne være her i dag. Han har hjulpet os så meget, så nu vil vi give lidt tilbage, forklarer Bolette Maher, der afløses lidt senere af sin mand.

Ole Jørgensen skal sidde der hele natten selv, bortset fra, når hans kæreste kommer forbi, så han lige kan gå hen om hjørnet for at spise på en kinesisk restaurant.

- Man må bide i det sure æble, hvis man vil noget. Skal man have en lejlighed her i byen, skal man have været skrevet op i 20 år, og det har vi ikke. Her skal vi bare sidde i kø i 20 timer, griner han i højt humør.

Det kommer bag på Bovierans direktør Lars Jacobsen, at der allerede var kø fra lørdag morgen, selv om der er lignende erfaringer fra Sverige, hvor konceptet er opført mange steder.

- Jeg havde nok forventet, at der kom nogle fra klokken 6 søndag morgen. Så det er en overraskelse, men det er en positiv overraskelse, siger han, da han kigger forbi for at hilse og snakke med de ventende, der har udsigt til en nat med ned til 3 plusgrader.

Bovierans koncept er for 55+ uden hjemmeboende børn. Der opføres 55 andelslejligheder på 77-99 kvadratmeter med en fælles vinterhave på knap 1500 kvadratmeter. Priserne er cirka 500.000-800.000 kroner med en månedlig boligafgift på 6500-8300 kroner.

arrow 55 nye seniorboliger bygges omkring fælles vinterhave
15. maj 2018 kl. 05:56 Opdateret: kl. 15:11

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk