16. oktober 2021
Nordsjællands Politis færdselsafdeling har gennemført en trafikindsats i Jægerspris, Skibby og Skuldelev i denne uge, alene onsdag blev der udstedt 20 sigtelser i trafikken. Foto: Kenn Thomsen
Nordsjællands Politis færdselsafdeling har gennemført en trafikindsats i Jægerspris, Skibby og Skuldelev i denne uge, alene onsdag blev der udstedt 20 sigtelser i trafikken. Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 20 sigtelser i målrettet trafikindsats

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

20 sigtelser i målrettet trafikindsats
Frederikssund - 25. september 2021 kl. 07:00
Af Maj-Britt Holm

- Det er ikke et succeskriterie for os at uddele mange sigtelser. Vores mål er at skabe tryghed i trafikken blandt borgerne.

Sådan siger politikommissær Kenneth Grønberg fra Nordsjællands Politis Operativ Færdselsenhed i Frederikssund, der i den forløbne uge har gennemført en målrettet trafikindsats i Jægerspris, Skibby og Skuldelev.

Det sker på baggrund af henvendelser til politiet fra borgere i Hornsherred, som føler sig utrygge, særligt på grund af knallerter og ATV-køretøjer, der kører for stærkt, oplyser han.

Politiet har været i dialog med Frederikssund Kommune om problemet, og tirsdag og onsdag besøgte færdselspolitiet de tre byer, hvor politifolk standsede alle slags trafikanter for at tale med dem om tryghed og trafikadfærd.

- Alle dem, vi standsede, var høflige, både de borgere, der overholdt færdselsloven, og faktisk også dem, som ikke gjorde, fortæller Kenneth Grønberg.

Sigtelser for lidt af hvert

Alene onsdag blev det ifølge politikommissæren til samlet 20 sigtelser, blandt andet for to ulovlige knallerter, en spritbilist, en narkobilist, to bilister uden kørekort, tre uden kørekort til stor trailer; to hastighedsovertrædelser, der koster klip i kørekortet; to tilfælde af brugt af mobiltelefon under kørsel, hvilket også giver et klip i kortet; en manglende brug af sikkerhedssele, en manglende registrering af køretøj og en manglende forsikring af køretøj samt en overtrædelse af knivloven.

Bilist stak af fra politiet

En bilist ville ikke standse for lovens lange arm ved 16-tiden i Skibby, så han blev eftersat af politiet, forklarer politikommissæren.

I første omgang slap bilisten væk og efterlod bilen. Men med borgeres hjælp lykkedes det at finde frem til manden, der er sidst i 20'erne og ikke fra lokalområdet, på Vibevej. Han blev sigtet for at køre bil uden førerret og for ikke at efterkomme politiets anvisninger. Men han slap for at blive anholdt.

Bestil en betjent

I Danmark kan borgerne henvende sig til politiet gennem ordningen »Bestil en betjent« og anmode om en færdselskontrol, hvis de oplever, at der køres for stærkt på en strækning, eller der kører ulovlige knallerter rundt. I 2020 henvendte knap 1000 borgere i Nordsjælland sig via »Bestil en betjent«, og her i september er tallet allerede oppe på næsten 700, oplyser Kenneth Grønberg.

- Vi bestræber os på at tage alle henvendelser alvorlige, og vi bruger det til at målrette indsatser, så vi kan bruge vores ressourcer bedst muligt, siger han, som regner med, at politiets kampagne i denne uge vil have en gavnlig effekt på trafikken i Hornsherred.

1382458
Rejser du til udlandet i år?