20. november 2019
20-årige Zara Connie Aarfelt, der bor sammen med sin kæreste i Slangerup, skal dyste om at blive Danmarks dygtigste frisørelev søndag den 27. oktober.
20-årige Zara Connie Aarfelt, der bor sammen med sin kæreste i Slangerup, skal dyste om at blive Danmarks dygtigste frisørelev søndag den 27. oktober.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 20-årig frisørelev er udtaget til DM

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

20-årig frisørelev er udtaget til DM
Frederikssund - 17. oktober 2019 kl. 21:46
Af Maj-Britt Holm
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Når det skal afgøres, hvem der er Danmarks bedste frisørelev om ni dage, er 20-årige Zara Connie Aarfelt, der bor sammen med sin kæreste i Slangerup, med i konkurrencen.

Til daglig går Zara Connie Aarfelt på frisøruddannelsen på NEXT Uddannelse København, og samtidig er hun i lære i frisørsalonen Monsoon Hair & Make-Up på Frederiksberg og har tidligere været hos Hair by Gylvin i Hillerød.

Men søndag den 27. oktober står hun klar til at dyste mod 23 andre ved danmarksmesterskaberne i skoledisciplinerne »Bombage« og »Langt hår«, der foregår i Kolding.

- Jeg ved ikke helt, hvad jeg har gjort for at komme med. Jeg er et meget perfektionistisk menneske med alt, jeg rør ved. Da jeg startede på uddannelsen, kom jeg på talentholdet sammen med andre, der har nemt ved at lære ligesom jeg. Vi har et speciale, der hedder konkurrencefrisering, og vores lærer er den samme, som træner os til DM. Hun synes, det kunne være godt at have mig med på holdet, fortæller Zara Connie Aarfelt, der er vokset op i den jyske by Give, til Frederiksborg Amts Avis.

På NEXT Uddannelse København er hun en del af en gruppe på seks frisørtalenter, som træner på tid til konkurrencer som DM. Det er første gang, hun skal i ilden til en konkurrence, mens andre elever på talentholdet er mere erfarne.

- Det bliver spændende. Den eneste forventning, jeg har til mig selv, er, at jeg gør det så godt, jeg kan, udtaler Zara Connie Aarfelt i en pressemeddelelse.

Hun håber, at hun kan bruge konkurrencerne til at blive så dygtig som muligt. Ud over at få flotte placeringer og måske vinde pokaler kan mange af konkurrencefrisørerne se frem til at klare det godt ved den afsluttende svendeprøve på uddannelsen, som foregår på vilkår, der minder meget om det, de bliver udsat for til konkurrencerne.

Men den talentfulde frisør tror også, at hun kan bruge det, når hun er færdig med uddannelsen.

- Det er helt sikkert noget, jeg kan bruge på længere sigt. Hvis jeg står i salonen og har tre kunder lige efter hinanden, og jeg er bagud, så er det godt, at jeg er trænet i at stå i pressede situationer, siger hun, der iøvrigt fortæller, at hun helt klart vil fortsætte med konkurrencer indenfor frisørfaget.

- Det kan jeg godt lide, fastslår hun.

grafik køb billede