16. oktober 2018
En 16-årig dreng er blevet frikendt for et voldeligt overfald på Marbæk Strand, fordi Retten i Hillerød ikke mente, det var tilstrækkeligt bevist, at det var ham, der stod bag. Foto: Elias von Staffeldt
En 16-årig dreng er blevet frikendt for et voldeligt overfald på Marbæk Strand, fordi Retten i Hillerød ikke mente, det var tilstrækkeligt bevist, at det var ham, der stod bag. Foto: Elias von Staffeldt
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 16-årig frikendt for vold på strand

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

16-årig frikendt for vold på strand
Frederikssund - 20. september 2018 kl. 17:35
Af Maj-Britt Holm
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Retten i Hillerød har frikendt en 16-årig dreng fra Hornsherred for at have begået vold mod en ung fyr på Marbæk Strand den 9. maj i år. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

Teenageren var tiltalt for at have slået den anden i ansigtet med knyttet hånd og sparket ham i ansigtet, så han fik hævet højre side af næsen, sår i munden og tandskader, blandt andet fik han slået flig af fire tænder, fremgår det af et udskrift fra dombogen.

Den tiltalte benyttede sig af sin ret til ikke at afgive forklaring i retten. Offeret kunne ikke erindre noget om selve overfaldet, der skete ved 22-tiden om aftenen. Det kunne to andre vidner, som havde stået tæt på offeret, da han blev overfaldt. De fortalte, at overfaldet skete umotiveret, og at nogle andre, de ikke kendte, havde kaldt overfaldsmanden ved navn.

Domsmændene fandt det troværdigt, at overfaldet havde fundet sted, men de mente ikke, det var tilstrækkeligt bevist, at gerningsmanden var den udpegede 16-årige, selv om han hedder det samme som overfaldsmanden. Han blev derfor frifundet for at have overtrådt den såkaldte milde voldsparagraf 244.

Som følge af frifindelsen blev offerets krav om 5.460 kroner i erstatning til to tandlægebesøg og ødelagt tøj og glas til iPhone ikke taget til følge af retten.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk