24. oktober 2020
Nordsjællands Politi og Frederikssund Kommune opfordrer forældre, børn og medarbejdere til at være ekstra opmærksomme, efter at en 13-årig pige blev blufærdighedskrænket på vej til skole torsdag morgen, og der har været flere episoder med mistænkelig adfærd ved daginstitutionerne i den seneste uge. Foto: Maj-Britt Holm
Nordsjællands Politi og Frederikssund Kommune opfordrer forældre, børn og medarbejdere til at være ekstra opmærksomme, efter at en 13-årig pige blev blufærdighedskrænket på vej til skole torsdag morgen, og der har været flere episoder med mistænkelig adfærd ved daginstitutionerne i den seneste uge. Foto: Maj-Britt Holm
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 13-årig pige blev blufærdighedskrænket

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

13-årig pige blev blufærdighedskrænket
Opdateret 17. september 2020 kl. 18:15
Frederikssund - 17. september 2020 kl. 16:53
Af Maj-Britt Holm

En 13-årig pige blev torsdag morgen klokken cirka 07.50 udsat for blufærdighedskrænkelse af en fremmed mand, da hun var på vej til Trekløverskolens afdeling Marienlyst på Odinsvej i Frederikssund.

arrow Læs også: Opfordring: En god idé at gå to og to

- Ved et budskads ved skolen blev pigen antastet af en mand, der tog fat i hendes overtøj og befølte hende på numsen. Han sagde ikke noget. Hun vristede sig fri og kontaktede sine forældre, som ringede til politiet og skolen, så hun gjorde det eneste rigtige, fortæller Henriette Døssing, pressemedarbejder hos Nordsjællands Politi.

Nordsjællands Politi og Frederikssund Kommune opfordrer forældre, børn og medarbejdere til at være ekstra opmærksomme.

Mand med mundbind

Ud over blufærdighedskrænkelsen har der i den seneste uges tid været flere episoder med mistænkelig adfærd ved kommunens børnehaver.

Politiet sendte torsdag morgen en beredskabspatrulje til Trekløverskolens afdeling Marienlyst for at lokalisere gerningsstedet og undersøge for eventuelle spor.

Ifølge signalementet af gerningsmanden er der tale om en 20-30 årig mand, som er cirka 180 centimeter høj. Han var iført sort hættetrøje og blåt mundbind.

- Frederikssund Kommune har i dag sendt orientering ud om episoden til forældre, elever og medarbejdere. Vi vil gerne høre fra folk, hvis de har set noget, eller ved hvem han er, og vi vil også gerne høre fra dem, hvis de oplever noget mistænkeligt, siger politiets pressemedarbejder, som opfordrer til at ringe med oplysninger på telefon 114.

Chokolade og fotografier

Blufærdighedskrænkelsen kommer i kølvandet på, at der er set mænd med mistænkelig adfærd ved flere daginstitutioner i Frederikssund i den seneste uge.

En medarbejder så en mand stikke chokoladestænger ind gennem hegnet til børn i Børnehuset Skuldshøj i mandags, og da medarbejderen henvendte sig til ham, skyndte manden sig væk, hvilket fik daginstitutionen til at anmelde episoden.

Torsdag i sidste uge forsøgte en mand at tage billeder af børn, der legede ved Børnehuset Mariendal, og da en ansat spurgte, hvorfor han gjorde det, havde han ikke en god forklaring, men forsvandt fra stedet.

Desuden har der været en episode, hvor en yngre mand sad og læste med høretelefoner på ved Børnehuset Toftelund. Også han smuttede, da personale opdagede ham, oplyser Jacob Jørgensen, SSP og Exit koordinator i Frederikssund Kommune.

Umiddelbart er der dog ikke noget, der tyder på, at det er samme gerningsmand, idet signalementerne er forskellige.

Skal der være en forældelsesfrist for, hvor langt tilbage man kan rejse anklage om en krænkelse?