17. maj 2021
For anden gang på kort tid rykkede Frederiksborg Brand & Redning og politiet ud til en brandalarm i Frederikssund mandag aften, hvor der var gået ild i en tørretumbler i et fællesvaskeri på Kirkebakken. Foto: Presse-fotos.dk
gallery icon

Se billedserie

For anden gang på kort tid rykkede Frederiksborg Brand & Redning og politiet ud til en brandalarm i Frederikssund mandag aften, hvor der var gået ild i en tørretumbler i et fællesvaskeri på Kirkebakken. Foto: Presse-fotos.dk
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 112-udrykninger: To brandalarmer oven i hinanden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

112-udrykninger: To brandalarmer oven i hinanden
Opdateret 13. april 2021 kl. 11:32
Frederikssund - 13. april 2021 kl. 11:28
Af Maj-Britt Holm

Der kom nærmest to 112-alarmer oven i hinanden i Frederikssund mandag aften til Frederiksborg Brand & Redning.

Den første kom fra en familie i Foderstofgården klokken 20.15, fordi et genopladeligt batteri var eksploderet under opladning og gået i brand, fortæller indsatsleder Jesper Marcussen, Frederiksborg Brand & Redning.

- Familien og batteriet var ude af lejligheden, da jeg kom. Vi havde fokus på at sikre, at der ikke var overset et problem i lejligheden, og det var der ikke, siger indsatslederen, som oplyser, at der ud over brandbiler kørte politi til stedet, ligesom der blev sendt en ambulance, som han ikke ved, om der blev brug for.

En mor forklarer på Facebook, at det var hendes søns batteri til en båd, der gik i brand, og at ingen kom noget til, selv om det så noget voldsomt ud med de mange køretøjer, der rykkede ud.

Mens brandbilerne var på stedet, indløb en alarm klokken 20.27 fra Kirkebakken i Frederikssund. En årvågen beboer, der var på vej ind i fællesvaskeriet, havde bemærket røg, lukket døren og ringet 112, fortæller Jesper Marcussen fra Frederiksborg Brand & Redning.

- Vi kører hurtigt frem, for brandfolkene sidder i bilen, så det gik stærkt, siger han.

Her var der tale om en overophedet tørretumbler, der røg, men brandfolkene så ikke flammer, omend de kunne konstatere, at der havde været en mindre brand i maskinen, oplyser indsatslederen.

Ingen kom til skade, fremgår det af politiets døgnrapport.

1382458
Selvom Danmark har skrottet vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson, arbejdes der på en model, så man frivilligt kan vælge dem. Kunne du finde på det?