25. oktober 2021
Venstre får nyt byrådsmedlem i Anne Sofie Uhrskov (t.h.), mens der ikke bliver plads i det nye Frederikssund Byråd til Signe Sysse Grünfeld-Bierre, der her ses sammen med sin mand Michael Grünfeld-Bierre. Foto: Maj-Britt Holm
gallery icon

Se billedserie

Venstre får nyt byrådsmedlem i Anne Sofie Uhrskov (t.h.), mens der ikke bliver plads i det nye Frederikssund Byråd til Signe Sysse Grünfeld-Bierre, der her ses sammen med sin mand Michael Grünfeld-Bierre. Foto: Maj-Britt Holm
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Valgets tabere og vindere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Valgets tabere og vindere
Opdateret 22. november 2017 kl. 03:16
Frederikssund kommunalvalg - 22. november 2017 kl. 03:13
Af Maj-Britt Holm

Poul Erik Skov Christensen (S), Michael Tøgersen (V), Anne Sofie Uhrskov (V), Maria Katarina Nielsen (R), Jens Jørgensen (V), Niels Martin Viuff (S), Ole Frimann Hansen (SF) og Charlotte Drue (V) er de otte nye byrådsmedlemmer i Frederikssund, skriver Frederiksborg Amts Avis.

Sådan ser det ud her før onsdagens fintælling af de personlige stemmer ved kommunevalget i Frederikssund.

Der er stor glæde hos de nyvalgte på rådhuset natten til onsdag, hvor kandidaterne stadig venter, mens de politiske partier forhandler om konstitueringen bag en ny borgmester.

- Det er fantastisk. Jeg tænker, jeg har gjort alt det, jeg kunne og lagt en hulens masse energi i det. Efter jeg har meldt mig til som kandidat, har jeg fundet ud af, hvor mange spændende ting, der foregår i vores kommune, og jeg er født og vokset op her, siger Anne Sofie Uhrskov (V), der glæder sig til byrådsarbejdet.

Der bliver ikke plads i det nye byråd til Carsten Cederholm (S), Kasper Andersen (K), Jens Ross Andersen (V), Jette Christensen (V), Tom Lysgaard, Borgernes liste, og Kirsten Weiland (S).

- Jeg er ked af det på vegne af de borgere, der har stemt på mig, og at jeg ikke kan arbejde for det, jeg er gået til valg på. Men jeg har det meget godt med, at det blev det her hold. Det er nye kræfter, som jeg tror, byrådet har brug for. Jeg har haft otte gode år i politik. Men jeg kan også se glæden ved at give slip, siger Kirsten Weiland (S).

Følgende blev genvalgt til byrådet for de næste fire år: Anne-Lise Kuhre (S), Jesper Wittenburg (S), Kenneth Jensen (S), Kim Rockhill (S), Kirsten Weiland (S), Susanne Bettina Jørgensen (S), Tina Tving Stauning (S), Ole Søbæk (S), Inge Messerschmidt (DF), Lars Thelander Bostrøm (DF), John Schmidt Andersen (V), Hans Andersen (V), Jørgen Bech (V), Kristian Moberg (V) og Morten Skovgaard (V).

Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?