7. december 2019
Carl Erik Sørensen vil underholde publikum med sit revyshow.
gallery icon

Se billedserie

Carl Erik Sørensen vil underholde publikum med sit revyshow.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Verdenspremiere, revy og koncert i Nivå Teater

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Verdenspremiere, revy og koncert i Nivå Teater
Fredensborg - 08. august 2019 kl. 13:31
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Nivå Amatør Teater får masser at se til i både sensommeren og efteråret. De lægger nemlig hus til et revyshow, en teaterkoncert og en folkekomedie, der fremvises for første gang.

Torsdag den 22. august indtager Carl Erik Sørensen og Morten Wedendahl scenen med deres revyshow, »Se tiden an«, hvor de forener det sjove med det skrappe og får publikum til at grine i stor stil. Carl Erik Sørensen leger med ordene og holder publikums ører spidse med sine rim og komik, mens pianist Morten Wedendahl holder publikum fast humorens univers. Deres show begynder klokken 20.00 og koster 130 kroner at overvære.

Søndag den 8. september bliver teatersalen fyldt med sang og musik, når »Musikken er af Karen Jønsson« bliver fremført. Bag teaterkoncerten står Betty and The Boys anført af Elisabeth Børch, der går på scenen klokken 15.00. Karen Jønsson var en dansk jazzpianist og sangerinde, der blev kendt for sine musikalske evner, selvom hun kun levede fra 1909-1942. På trods af den korte levetid fik hun manifesteret sig med klassikere som »Hvorfor er lykken så lunefuld?«, »Han kommer og banker« og »I aften«. Billetterne til teaterkoncerten koster 100 kroner per styk.

I oktober står den på verdenspremiere af Preben Kaas' folkekomedie, »Martha«. Lørdag den 19. og søndag den 20. kommer Frederiksberg Teater på besøg i Nivå, hvor skuespillerne for første gang nogensinde fremfører stykket, som er kendt fra den danske film fra 1967. Teaterstykket vil holde sig tro mod filmens replikker og skabe en hyggelig, morsom og maritim stemning. Billetterne koster 80 kroner for voksne og 40 for børn under 15 år.

Alle billetter kan købes på telefonnummer: 27 12 28 13 eller på mail: nivaateater@live.dk.

grafik køb billede