15. juli 2020
Bogen »Vejen væk fra Baalbeck« udkommer nu i ny revideret udgave, og den er afsættet for en række foredrag, der er blevet populære over hele landet. Der er et stort behov for at høre om integration fra et menneske, der selv har oplevet det og kan formidle erfaringer og viden.
gallery icon

Se billedserie

Bogen »Vejen væk fra Baalbeck« udkommer nu i ny revideret udgave, og den er afsættet for en række foredrag, der er blevet populære over hele landet. Der er et stort behov for at høre om integration fra et menneske, der selv har oplevet det og kan formidle erfaringer og viden.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Vejen væk fra Baalbeck er populær

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vejen væk fra Baalbeck er populær
Fredensborg - 28. februar 2019 kl. 19:02
Af Steffen Slot
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det er nu godt fem år siden, at Suzan Daoud fra Kokkedal udgav erindringsbogen »Vejen væk fra Baalbeck« om sin opvækst i en palæstinensisk flygtningelejr og sin rejse ind i Danmark, hvor hun blev byrådsmedlem for SF og kort forinden havde fået en palæstinensisk hæderspris for sit politiske engagement.

arrow Læs også: Suzan Daoud nomineret til stor pris

Bogen er udkommet i to oplag og trykkes nu i en ny revideret 2. udgave, hvor der er lavet mindre sproglige rettelser. Suzan Daoud er uddannet farmakonom og sad i Fredensborg Byråd fra 2009 til 2013, og hun har for nylig etableret sig som selvstændig og tilbyder foredrag, tolkebistand og vejledning om sundhed, medicin og integrationsprojekter. I øjeblikket kan man møde hende mange steder i landet, hvor hun holder foredrag i samarbejde med Dansk Flygtningehjælp. Og det er da også emnerne integration og flygtninge, som Suzan Daoud oplever størst efterspørgsel på.

- Emnet er meget oppe i tiden i den politiske debat og med vedtagelsen af stramningerne i den seneste finanslov. Når jeg holder et foredrag, fortæller jeg min historie og mine erfaringer, og derefter er der altid tid til en debat efter foredraget. Og vi får nogle rigtig gode debatter. Hvis ghettoer lige har været fremme i medierne, er det ghettoer, der fylder - andre gange er det kriminalitet og skudepisoder, siger Suzan Daoud, der i bogen »Vejen væk fra Baalbeck« fortæller om sin mors fokus på, at de ni børn skulle have en god uddannelse.

Suzan Daoud bor i Egedalsvænge i Kokkedal og er gift med Fadi. De har tre børn i alderen otte, 12 og 15 år. Foredragene høster stor ros fra arrangørerne, kan man læse på www.suzandaoud.dk, hvor Sandra Kruse fra Frivillig Flygtningehjælp Græsted eksempelvis skriver.

»Til foredraget deltog både etniske danskere og nytilkomne flygtningekvinder. Det var en meget opsigtsvækkende og rørende historie fra Suzans tid i en flygtningelejr og senere hendes udvikling i Danmark. De nytilkomne kvinder som deltog, var meget inspireret af Suzans fortælling og der er ingen tvivl om, at Suzan nu er et forbillede for kvinderne. Der deltog flere frivillige til arrangementet, som blev bekræftet i, at deres hjælp og støtte til nytilkomne er med til at forbedre deres vilkår i Danmark.

»Vejen væk fra Baalbeck« udkommer i en ny revideret 2. udgave den 1. marts. Den kan bestilles via www.suzandaoud.dk til en særlig pris for et signeret eksemplar og desuden købes via boghandlerne.

arrow Fra statsløs flygtning til lokalpolitiker
03. november 2014 kl. 11:13 Opdateret: kl. 09:04
Veganerpartiet stiller krav om, at der skal indføres vegetar/vegansk mad i institutioner. Er det en god idé?