26. september 2020
Udover sang, musik og Paw Patrols store talentshow, var der snobrødsbagning, børne lege og en masse andet sjov. Foto: Kim Rasmussen
Udover sang, musik og Paw Patrols store talentshow, var der snobrødsbagning, børne lege og en masse andet sjov. Foto: Kim Rasmussen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Varm familiedag var et hit

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Varm familiedag var et hit
Fredensborg - 10. august 2020 kl. 04:30
Af Trine Lønbro Nielsen

Plænen bag Egedal - Byens Hus i Kokkedal var fyldt med grin og glade børn lørdag eftermiddag, da årets helt store familiedag løb af stablen. På scenen var Ryder og de søde vovser fra animationsserien Paw Patrol i fuld gang med deres store talentshow, mens der blevet lavet ballondyr, udforsket søens vanddyr og gået på opdagelse i en gammel ambulance andre steder i haven.

- Kan i gøre det samme som mig?, spurgte Ryder fra scenen, mens han med klap lavede en rytme, som børnene hurtigt efterlignede.

Det er Kokkedal på Vej, der stod bag lørdagens arrangement. Egentlig skulle der traditionen tro have været et brag af en byfest, men på grund af coronasituationen måtte den, som meget andet, aflyses.

- Byfesten plejer jo at være et højdepunkt for mange familier, så da vi ikke kunne holde den i år, måtte vi finde på noget andet, der kunne give dem en ligeså god oplevelse. Mange af familierne har haft det svært under corona, og derfor ville vi give dem en dag, de kunne se frem til, fortæller Mette Winding Top, der står i spidsen for arrangementet.

Solen skinnede fra en skyfri himmel, og allerede efter den første time var slush ice-maskinen tømt. Heldigvis var der mange andre lækkerier, som lagkage, boller og muffins, som børn og voksne kunne gå i krig med.

I skyggen under et stort egetræ flokkedes børn og forældre om to badebasiner, der i stedet for at være fyldt med vand, var fyldt med massevis af gaver.

»Adedammen - 10 kr« stod der på et skilt i baggrunden.

- Her kan man fiske efter gaver, og der er gevinst hver gang, lød det fra Birgit Johansen.

Det er tiende år, at hun har andedammen. Normalt er det et fast element af byfesten, som børnene elsker, og derfor kunne hun og makkeren Pia Hansen da heller ikke sige nej, da de hørte om det gode alternativ til byfesten.

- Det er rigtig hyggeligt at være en del af de her arrangementer. Der er så mange børn, der bliver glade, fortæller hun.

Efter det store talentshow på scenen kunne børnene blive fotograferet med de kendte tegnefilmsfigure, inden der var mere underholdning, sang og musik på scenen.

Røde Kors havde som andre foreninger en bod, og her kunne børnene lave snobrød og deltage i forskellige børnelege. Kokkedals Bilaug var også forbi og gjorde børnene og deres familier klogere på biernes forunderlige verden.

Hele arrangementet var godkendt af Nordsjællands Politi.

Har debatten om sexisme taget overhånd?