18. december 2017
Her ses den omdiskuterede annonce. Lars Søndergaard (V), spidskandidat i Venstre, fortæller i artiklen om baggrunden for annoncen, som han ærgrer sig over.
Her ses den omdiskuterede annonce. Lars Søndergaard (V), spidskandidat i Venstre, fortæller i artiklen om baggrunden for annoncen, som han ærgrer sig over.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Valgannonce angribes for at være Fake News

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Valgannonce angribes for at være Fake News
Fredensborg - 16. november 2017 kl. 11:01
Af Steffen Slot
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

På valgannoncen fra Venstre ser man en kedelig pølse og en halvspist portion med gulerødder og blomkål.

Pensionistens mad 50 kroner, står der. Ude til højre er et billede af lækkerierne fra rådhusets frokostbuffet, der koster 28 kroner.

Borgmesterens mad, står der, og øverst på annoncen »Borgmesteren siger, at han passer godt på pensionisterne«.

Den annonce har vakt opsigt, da den stod i Uge-Nyt i tirsdags. Falske nyheder, lyder det på de sociale medier.

Billedet er nemlig velkendt politisk og blev delt på netop de sociale medier i sensommeren, indtil det stod klart, at billedet ikke var kendetegnende for kvaliteten af maden til ældre i Fredensborg Kommune.

Lars Søndergaard, Venstres spidskandidat, ærgrer sig over, at annoncen blev bragt.

- Jeg er ked af den annonce. Det var ment som en sjov gimmick, hvor vi tager fat om prisen på ældres mad, der skal koste 50 kroner - og prisen på mad på rådhuset, der koster 28 kroner. Den var tænkt humoristisk, for at sætte lidt kolorit på valgkampen, hvor man jo også må tåle noget. Men vi skulle have valgt et andet billede, og der skulle ikke have stået noget om borgmesteren. Jeg anerkender, hvis han er sur over annoncen, siger Lars Søndergaard og forklarer, at der i processen om annoncen skete en internt misforståelse i Venstre, en kommunikationsbrist om den endelige udformning.

- Annoncen var tænkt som en opfordring til, at vi skal kigge på kvalitet og pris på ældremad. Det kan være, at vi skal undersøge, om ældre kan spise med på rådhuset eksempelvis. Den debat vil jeg gerne sætte i gang, siger Lars Søndergaard.

Per Frost Henriksen (S) kommer - efter at have læst partiets forklaring - med denne kommentar:
- Vi er blevet lovet en undskyldning, og den ser vi frem til, at vi får.

Da billedet første gang var omtalt på de sociale medier i august, lavede forvaltningen en kort redegørelse om emnet.

Her fremgik det, at måltidet også bestod af kold kartoffelsalat, og at det var til personer på en særlig diæt, hvor portionerne skal være små. 15-18 borgere er tilknyttet den særlige diæt.

En brugerundersøgelse viser, at over 81 procent er meget tilfreds eller tilfreds med kvaliteten af maden leveret fra plejecenter Lystholm.

Tilfredsheden med mad fra den anden leverandør, Madhuset, er på godt 85 procent.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk