29. juli 2021
En ansat i Fredensborg Kommunes udbudsafdeling studsede over.Foto: Thomas Olsen
En ansat i Fredensborg Kommunes udbudsafdeling studsede over.Foto: Thomas Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: VVS-firma og to ledere dømt i sag om snyd med udbud

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

VVS-firma og to ledere dømt i sag om snyd med udbud

To firmaer koordinerede deres priser i forbindelse med et kommunalt udbud. Nu er lokalt firma og to ledende medlemmer idømt bødestraffe for overtrædelse af konkurrencelovgivningen.

Fredensborg - 19. juli 2021 kl. 04:27
Af Andreas Norrie

Hvis ikke en medarbejder i Fredensborg Kommune havde være særlig opmærksom, så havde kommunen og dets skatteborgere sandsynligvis risikeret at betale en overpris for VVS-arbejde.

I alle tilfælde er selskabet Nivå VVS-Teknik ApS. med adresse på Kratbjerg i Fredensborg ved Retten i Helsingør nyligt blevet dømt for at have overtrådt Konkurrenceloven ved at koordinere tilbud og priser med et »konkurrerende« VVS-firma i forbindelse med et udbud af en såkaldt rammeaftale på VVS-opgaver for Fredensborg Kommune. En rammeaftale kan være en aftale om, hvilket firma, som løser det daglige VVS-opgaver for kommunen.

Det fremgår af dommen, som blev afsagt tidligere denne måned, at der var tale om en tilståelsessag, og at virksomheden Nivå VVS Teknik ApS blev idømt en bødestraf på 50.000 kroner i sagen, der handlede om en praksis i virksomheden i perioden fra 17. december 2018 til 28. januar 2019.

Ifølge anklageskriftet var der tale om en overtrædelse af lovgivningen som enten var udtryk for forsætlig eller grov uagtsom drift af virksomheden.

Ved samme retssag blev to ledende medarbejdere også dømt for deres personlige rolle. De fik begge bøder på 10.000 kroner. Den ene af medarbejderne var på tidspunktet for lovovertrædelsen ansat i sagens VVS-firma nummer 2. Dette firma er imidlertid gået konkurs siden sagen startede.

Samme pris

Det var en udbudsmedarbejder hos Fredensborg Kommune, som valgte at slå alarm, da der ifølge dommen kom to ens bud på opgaven. Han valgte 27. februar 2019 at anmelde sagen til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, som valgte at anmelde sagen til SØIK, også kendt som Bagmandspolitiet. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen valgte i forbindelse med sagen at aflægge et kontrolbesøg på begge virksomheder, hvor der dog ikke blev fundet skriftlige beviser. Med andre ord ser det aftalte spil ud til at være foregået mundtligt

Retten ligger i dommen fast, at der tale om en grov overtrædelse af Konkurrenceloven. Der er dog samtidig også formildende omstændigheder i sagen. Det skyldtes først og fremmest, at de to virksomheder delte adresse i Kratbjerg og senere fusionerede.

De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?