20. oktober 2021
Som det ses ganske tydeligt, var gadekæret i Veksebo ganske tilgroet, og pileurten var tilmed før endnu højere end det ses på billedet, hvorfor der har været ringe mulighed for liv. Klik på dette billede for at se, hvordan det ser ud, efter man har fået lagt dugen ud. Foto: Gadekærets Venner
gallery icon

Se billedserie

Som det ses ganske tydeligt, var gadekæret i Veksebo ganske tilgroet, og pileurten var tilmed før endnu højere end det ses på billedet, hvorfor der har været ringe mulighed for liv. Klik på dette billede for at se, hvordan det ser ud, efter man har fået lagt dugen ud. Foto: Gadekærets Venner
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ubarmhjertig plante har fortæret liv ved kulturhistorisk arvestykke: Nu tager borgere sagen i egen hånd

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Ubarmhjertig plante har fortæret liv ved kulturhistorisk arvestykke: Nu tager borgere sagen i egen hånd

Japansk pileurt har ædt sig ind på gadekæret i Veksebo. I kombination med manglende fældning af træer har den lille sø ikke kunnet danne livsgrundlag for forskellige dyr og planter, der de senere år er forsvundet. Men det vil ”Gadekærets Venner” lave om på.

Opdateret 10. oktober 2021 kl. 07:31
Fredensborg - 10. oktober 2021 kl. 07:07
Af Thomas Kellermann

Det blev kun værre med tiden, efter man klippede den enkelte, mindre busk af japansk pileurt ved hjørnet af den lille sø, Veksebo Gadekær, for flere årtier siden.

For det gjorde kun dens levevilkår bedre, og dens effektive rodsystem spredte sig så meget, at der over tid skød mere end to meter høj pileurt op og omkransede så meget af søen ved gadekæret, at biodiversiteten har lidt et knæk.

Pileurten kaldes på diverse have-sites blandt andet for "plantedjævle i hjerteforklædning" og "en af verdens værste invasive planter". Og det er da heller ikke, fordi Søren Ludvig er nogen stor tilhænger. Han kan nemlig godt huske dengang, der var padder, ænder, snoge og alverdens insekter ved gadekæret og haletudser i den lille sø. Men pileurten har indsnævret vandspejlet, og der er faldet blade ned i vandet, hvilket har indsnævret forskellige arters mulighed for overlevelse gevaldigt, og i dag er det meste liv forsvundet.

Derfor tog han med stærk inspiration og hjælp fra "Pileurt-banden" i Helsingør initiativ til at starte "Gadekærets Venner" i Veksebo. Pileurt-banden kom i juni på besøg til det årlige landsbymøde i Veksebo og delte erfaringer med bekæmpelsen af pileurt i Helsingør, hvilket inspirerede de lokale i Veksebo.

Og gruppen af lokalborgere i Veksebo har efterfølgende med økonomisk håndsrækning fra Fredensborg Kommune købt en 7.000 kroner dyr dug og for nyligt lagt ud dér, hvor de har fjernet pileurt med le.

Historie

Dugen skal - forhåbentligt - ved at "kvæle" planten, dræbe den pileurt, der har været med til fjerne dyre- og planteliv, så der om nogle år igen kan rende padder og ænder rundt. Og det er noget, der er vigtigt for Søren Ludvig og andre lokale, fortæller han:

- Vi har været kede af, at der ikke er noget liv. Vi vil have oasen tilbage, siger han.

Gadekærets historik er også vigtigt at have in mente, når man taler om at få det genoprettet, uddyber han.

Gadekærene har nemlig været vitale for landsbyer. Det var hér, man kunne hente vand til både dyr og mennesker, og Veksebos historie kan således spores helt tilbage til 1158. Dengang var navnet "Wixebodhe".

Det er altså både en flere hundrede år gammel kulturhistorie og de seneste årtiers biodiversitet, Søren Ludvig har lagt til grund for at tage kampen op med den drilske, standhaftige plante.

Men for at gøre noget godt for naturen, som er hans ypperste formål, kræver det yderligere hjælp fra kommunen, mener Søren Ludvig.

For Gadekærets Venner kan nok fjerne et par af de træer og grene, der rager ind over søen og dermed tager lyset, hvilket er med til at forringe forudsætningerne for biodiversitet. Men når det kommer til de helt store træer, hvorfra der falder allerflest blade til gene for biodiversiteten, da de indeholder næringsstoffer og derved fylder søen med tørv, kræver det assistance.

- Det vil jeg håbe, vi kan få hjælp til, siger Søren Ludvig.

Rejser du til udlandet i år?