18. april 2021
Selvom det i øjeblikket går den helt forkerte vej med udviklingen af coronasmitte i Fredensborg Kommune, så er tre testcentre lukket. Arkivfoto.
Selvom det i øjeblikket går den helt forkerte vej med udviklingen af coronasmitte i Fredensborg Kommune, så er tre testcentre lukket. Arkivfoto.
Foto: Stock.adobe.com
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Trods stigende smittetryk: Tre testcentre er lukket

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Trods stigende smittetryk: Tre testcentre er lukket

Frivillige har iværksat en informationskampagne på flere sprog

Fredensborg - 02. marts 2021 kl. 08:51
Af Peter Mailand

Selvom udviklingen af coronasmitten i Fredensborg Kommune i øjeblikket går den helt forkerte vej, så lukker tre midlertidige testcentre indenfor Kommunegrænsen.

Incidenstallet var mandag på 142, hvilket er er dobbelt så højt som landsgennemsnittet og bringer Fredensborg ind på en syvendeplads blandt landets højst smittede kommuner.

Værst ser det ud i Kokkedal og Nivå.

Kun ét testcenter fortsætter

Men selvom Fredensborg Kommune i sidste uge rullede fire pop-up testcentre ud i Kokkedal, Nivå, Fredensborg og Humlebæk, er det fremover kun testcenteret i Egedalshallen, der fortsætter.

"Det er beklageligt, da vi ved, at mange har sat pris på de lokale testmuligheder. Ændringen sker som led i udrulningen af Region Hovedstadens nye teststrategi," oplyser Fredensborg Kommune i en mail.

På grund af udviklingen har frivillige ifølge Radio Humleborg taget initiativ til en informationskampagne med plakater, løbesedler og videoer på flere sprog.

Byrådsmedlem Louise Mehnke (S) skriver på Facebook, at frivillige tager ansvar og handler øjeblikkeligt og det sker efter at hun i fredags blev bekendt med et øget smittetal i kommunen. Straks ringede hun til kommunen, og sagde, at der er behov for trykt husstandsomdelt materiale i Egedalsvænge og Islandshøjparken. På tyrkisk og arabisk. Senere på dagen fik hun besked om at man tager action mandag/tirsdag. Det var simpelthen ikke godt nok, så i stedet tog frivillige over.

Videoer på flere sprog

"Problemet er nu og her, så derfor har jeg fået tre frivillige til at lave videoer på dansk, tyrkisk, arabisk og marokkansk. Videoerne omhandler vigtigheden af tests, selvisolation, følge restriktionerne, og at det ikke er nogen skam, at være smittet med corona - og at man ikke skal hemmeligholde det. De slutter med at fortælle, at man er med til at redde liv, når man følger anbefalingerne. Videoerne er sendt målrettet ud i lokalområdet via whatsapp, hvor de bliver delt flittigt. Der er samtidig link til coronaprover.dk," skriver Louise Mehnke på facecook.

Også byrådsmedlem Carsten Bo Nielsen (V) har bemærket det høje smittetryk.

"Vi har haft høj smitteincidents i kommunen gennem lang tid. For 2-3 måneder siden var det - noget uventet - Humlebæk, som lå højest; men nu er det Kokkedal og Nivå, navnlig centreret omkring Egedalsvænge og Islandshøjparken, der trækker os højt op. Kommunen tager informationsinitiativer sammen med Kokkedal på Vej og Nivå Nu samt foreninger og trossamfund for at sikre at kommunikation kommer ud i relevante grupper også på tyrkisk og arabisk," skriver han på Facebook.

Testcenteret i Egedalshallen er åbent alle dage fra klokken 8-20.

Lars Løkke starter nyt parti i midten af dansk politik. Kunne du finde på at stemme på hans parti ved næste folketingsvalg?