20. juni 2019
Hvis folketingskandidaterne Morten Messerschmidt (DF) og Kristian Hegaard (R) skal spise frokost et sted med halalslagtet kød, er det svært at opnå enighed. Men i Folketinget mener de to alligevel, at de kan finde fælles fodslag - eksempelvis om handicappolitik. Foto: Kenn Thomsen
gallery icon

Se billedserie

Hvis folketingskandidaterne Morten Messerschmidt (DF) og Kristian Hegaard (R) skal spise frokost et sted med halalslagtet kød, er det svært at opnå enighed. Men i Folketinget mener de to alligevel, at de kan finde fælles fodslag - eksempelvis om handicappolitik. Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Trods halal - kandidaterne blev mætte

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Trods halal - kandidaterne blev mætte
Fredensborg - 25. maj 2019 kl. 06:32
Af Steffen Slot
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Morten Messerschmidt (DF) spiser af princip ikke halalslagtet kød, og det gav kortvarigt udfordringer, da Kristian Hegaard (R) inviterede på »tryghedskebab« i Holmegårdscentret.

arrow Læs også: Se tallene: Hegaard næsten tredobler, store forskydninger i Venstre

I Holmegårdscentret er der to gode steder at få en kebab. Cantinos Pizzabar, der er kendt for de lækre, hjemmelavede pitabrød, og Sahan Slagter & Kebab, der er rost af mange for at have det lækreste kød.

Da Kristian Hegaard fredag inviterede Morten Messerschmidt på kebab i centret, faldt valget i første omgang på slagteren, der tydeligt reklamerer med halalslagtet kød, og det fik hurtigt Messerschmidt til at kigge på Hegaard og udbryde:

- Jeg spiser ikke halal. Jeg kan ikke forstå, at vi i Danmark skal spise kød, der er velsignet af andre guder. Det må da også være et synspunkt, som en kulturradikal som dig kan forstå. Og hvis man ikke ved, hvordan halalslagtning foregår, kan jeg sende en video af dyrevelfærden.

- Prøv en falaffel, forsøgte Kristian Hegaard, men Morten Messerschmidt fik øje på muligheden for at få en hotdog med svinekød og lagde derefter mærke til den plakat, der hang i slagterens vindue. Teksten var på tyrkisk og reklamerede for en koncert med en tyrkisk sanger i København, og da pølserne viste sig at være kalvekød, sagde Morten Messerschmidt foreløbig nej tak til noget at spise.

Stedet var for ham et billede på det, der er galt med mange nydanskere og indvandrere - de tager ikke det danske sprog alvorligt nok, og halalslagtning er han imod af både religiøse årsager og af hensyn til dyrevelfærd. Her gled Kristian Hegaard til at begynde med af på synspunkter om halal og dyrevelværd og ønskede i stedet at diskutere tryghed efter et besøg på Kokkedal Station, hvor Morten Messerschmidt (DF) i selskab med Hørsholms borgmester Morten Slotved (K) tidligere på året diskuterede utryghed og kriminalitet.

- Statistikkerne viser, at kriminaliteten er faldet i Kokkedal de seneste år, så den nu er lavere end andre steder i Nordsjælland, indledte Kristian Hegaard.

- Jeg kan bare huske, at da vi stod på Kokkedal Station, kom der »Breaking« ud på medierne med en historie om, at der havde været knivstik, vist lige her i Holmegårdscentret...

- Det er rigtigt, men det jeg forholder mig til er, at politiets statistikker viser, at kriminaliteten er faldende i Kokkedal. Og politiet skal man jo stole på, ikke?

- Jo, jo, men statistik kan være taknemmelig at arbejde med. Du må gerne sende mig tallene, lød det fra Morten Messerschmidt, inden samtalen igen kom ind på halalslagtning og den tyrkiske plakat.

Morten Messerschmidt så nemlig en sammenhæng mellem plakatens tyrkiske sprogbrug og fraværsstatistikker for danskundervisning til nydanskere, der ligger på 33 procent. Temaet er fastholdelsen af eget sprog til trods for, at man bor i Dnmark. Selvom Kristian Hegaard påpegede, at undersøgelser viser, at modersmålsundervisning styrker nydanskeres evne til at lære dansk, fastholdt Morten Messerschmidt, at undervisning i urdu og tyrkisk i så fald skal finansieres af folk selv - ikke samfundet.

Men altså - er der ikke en bagatelgrænse? En plakat? Har Morten Messerschmidt i sine fire år i Europaparlamentet ikke skrevet noget dernede, der alene var et opslag på dansk?

- Jo, men det var trods alt et europæisk sprog.

På et tidspunkt stod Søren Brix Christensen i køen foran slagteren. Han var i 10 år formand for Læger uden Grænser i Danmark og har nu almen praksis i Nivå. Er han nervøs for dyrevelfærden i halalslagtet kød? Nej, lød det, og kebabben fra Sahan Slagter er nu engang byens bedste, ligesom lammekoteletterne også er gode...

Lidt senere, da snakken og interviewet var slut, gik Morten Messerschmidt længere ned i centret til Yalcin i Cantinos Pizza, hvor han kort efter kom tilbage med en pose og konstaterede på vej mod bilen:

- Det er ikke halal!
Og det er ganske rigtigt. Hos Yalcin er kødet ikke halalslagtet, og i pizzariaet lyder det, at langt fra alle muslimer går så voldsomt op i, om det er halalslagtet eller ej - og de kunder, der gør, køber alligevel hos slagteren.

Læs mere om mødet mellem de to folketingskandidater i Frederiksborg Amts Avis lørdag den 25. maj.

arrow Sejr til R ramte rødt parti
06. juni 2019 kl. 00:05 Opdateret: kl. 00:09

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede