23. august 2019
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tre gode grunde til at begynde til pigekor

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tre gode grunde til at begynde til pigekor
Fredensborg - 14. februar 2019 kl. 04:55
Af Christoffer Schyth Kjær
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Tilbringer man ikke bare alt sin tid i en kedelig kirke, når man synger i kor?

arrow Læs også: Video og billeder: Fløjlsbløde stemmer, venskab og små kiksere i koret

Nej, lyder det korte svar, hvis man spørger Sisse Dalsgaard og Amalie Louise Rosenberg, der begge synger i Fredensborg Slotskirkes Pigekor. Her kommer de med tre gode grunde til at gå til kor og opfordrer alle, der går rundt med en lille sangfuld i maven, til at melde sig.

Udbredt fællesskab

Pigerne i Fredensborg Slotskirkes Pigekor kender hinanden ud og ind. Når de står side om side og synger sammen, kan de fornemme, når der er en i koret, der er usikker, og så tager de andre ansvar og støtter op. Deres samhørighed knytter dem på en særlig måde.

- Man får et vildt godt sammenhold med de andre piger, og vi laver sjove ting sammen. Det er ikke så længe siden, vi havde karaoke-aften. Vores sammenhold gør også, at vi kender folk på tværs af skolerne i området, lyder det i kor fra de to korpiger.

Store oplevelser

I efteråret 2018 var koret på tur i otte dage i Israel, hvor de gav koncerter og deltog i mindehøjtideligheder. I flyet på vej hjem sang pigerne i flykabinen, og det blev delt af den danske komiker, Ruben Søltoft, så videoen blev vist flere hundrede tusinde gange. Koret sang også for statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og den israelske præsident, Reuven Rivlin, i Gilleleje Kirke. Og så havde koret også æren af at synge for Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte på Hvidøre Slot i 2018.

Personlig udvikling

Sisse Dalsgaard og Amalie Louise Rosenberg enige om, at det hjælper på selvtilliden i skolen, at de er vant til at performe. Men at være med i pigekoret er også noget, der er godt for deres personlige udvikling.

- I koret er vi alt fra 13-20 år gamle, og det betyder, at vi lærer at snakke og have det sjovt med folk i forskellige aldre. Der kommer også nye medlemmer til en gang imellem, og det er vigtigt, at de kommer godt ind i gruppen, så vi lærer også at være meget inkluderende, siger Amalie Louise Rosenberg.

Læs PLUS-artiklen »Fløjlsbløde stemmer, venskab og små kiksere i koret« for at blive klogere på Fredensborg Slotskirkes Pigekor.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede