22. september 2021
Alle restriktioner er nu ophævet, men det har andre lande også prøvet - og de er nu ramt af nye bølger og nedlukninger. Ergin Øzer har mistet to venner til Corona - han ved, hvor tilfældigt sygdommen slår ned. Arkivfoto: Allan Nørregaard
gallery icon

Se billedserie

Alle restriktioner er nu ophævet, men det har andre lande også prøvet - og de er nu ramt af nye bølger og nedlukninger. Ergin Øzer har mistet to venner til Corona - han ved, hvor tilfældigt sygdommen slår ned. Arkivfoto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: To venner var pludselig borte, døde af Corona

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

To venner var pludselig borte, døde af Corona

De blev syge, han ønskede god bedring, så blev de indlagt – og 10 dage senere var de døde. Ergin Øzer har mistet to jævnaldrende venner til Corona og kommer med en opfordring. Bliv nu vaccineret.

Fredensborg - 06. september 2021 kl. 06:13
Af Steffen Slot

Det var slemt ikke at kunne være til stede, og det skræmmer Ergin Øzer. På den måde adskiller Corona sig fra andre sygdomme, hvor man dør langsomt med tid til, at familiemedlemmer og venner kan tage afsked.

arrow Læs også: Høje smittetal: Én gruppe udgør 60 procent af alle smittede

Sådan er det ikke med Corona. 10 dage, gentager Ergin Øzer flere gange, når han skal fortælle om de to jævnaldrende venner, som er døde af Corona inden for det seneste år. Ergin Øzer er selv 48 år, og han var skeptisk og afventende, da Danmark lukkede ned i marts måned 2020.

- Jeg tænkte som mange andre "Er det nu så slemt, som de siger?". Så begyndte jeg at høre om bekendte, der blev indlagt på sygehus, og der var også nogle, der kom i respirator og heldigvis kom hjem igen. Men i august måned sidste år mistede jeg en ven her fra Kokkedal.

- Han blev syg, og jeg ønskede ham god bedring. Så blev han indlagt med vejrtrækningsproblemer, og han døde efter omkring 10 dage på sygehuset. Der var vel gået 15-20 dage, fra han blev syg, til han var gået bort.

Død på sommerferien

Manden var i begyndelsen af 50'erne, og han havde ingen kendte sygdomme. For Ergin Øzer understregede det alvoren af Corona. For familien var der begrænsninger på at besøge den syge, og til begravelsen var der begrænsninger på, hvor mange, der kunne deltage.

- Det er den del, som jeg kommer til at tænke på hele tiden - at vi var så mange, der ikke kunne få lov til at sige ordentligt farvel, fortæller Ergin Øzer, der mistede endnu en ven i april måned i år.

En mand på 50 år uden helbredsproblemer blev smittet, fik vejrtrækningsbesvær og blev indlagt på et hospital - og cirka 10 dage senere var han død. Ergin Øzer kan også en ny historie, og det kan hurtigt komme til at lyde næsten mekanisk, observerende, konstaterende her i en avisartikel.

Bilv vaccineret - det handler ikke kun om egen risiko, men også om risikoen for at smitte andre i det, der måske bliver en ny bølge, når efteråret når til Danmark, siger Ergin Øzer (S), byrådsmedlem i Fredensborg Kommune.

Sådan er det ikke, når Ergin Øzer taler om det, fordi det sætter tanker i gang - det kunne være mig, min familie...

Den 3. historie er en bekendts nevø, der bor i Paris og tog på ferie til Tyrkiet med sin familie. 30 år gammel, godt helbred, men ikke vaccineret for Corona. På et hospital i Tyrkiet døde han efter..., ja cirka 10 dage.

Livet - også de andres

Ergin Øzer konstaterer, at han bor i et villakvarter i Kokkedal, hvor der i bysamfundet som helhed er store områder med en vis skepsis og vigende tilslutning til at blive vaccineret mod Covid-19.

Yngre mennesker vil hellere risikere at blive smittet, og frygten for reduceret fertilitet efter vaccinestikket spiller også ind - det er et emne, som mange andre lande også kæmper med som årsag til vigende opbakning til at blive vaccineret.

- Vi har også haft snakken med vores datter, der er 22 år. Hun kan jo selv bestemme, om hun vil blive vaccineret, men vi snakkede om, at selvom hun måske ikke bliver særlig syg, kan der være andre, som bliver syge, hvis hun bringer smitten videre. Og der er også unge mennesker, som bliver alvorligt syge, fortæller Ergin Øzer, der sammen med sin familie er blevet vaccineret, og det samme valgte den voksne datter.

- Nu bliver det efterår. Vi skal undgå, at smitten stiger mere, og vi skal undgå skolenedlukninger. Vi skal undgå ny situationer, hvor vores familiemedlemmer og venner bliver syge og måske dør af sygdommen. Selvom man godt kan bringe smitte videre, når man er vaccineret, er risikoen mindre. Vacciner handler om at redde liv, også andre menneskers liv, påpeger Ergin Øzer, der argumenterer for, at særlige mobile vaccinationsenheder kommer til Kokkedal og Nivå.

Sagen i stikord

  • Denne artikel er opstået, fordi journalisten og Ergin Øzer (S), byrådsmedlem, mødte hinanden til klimakonference i Fredensborg.
  • Har du det godt?, lød den vanlige smalltalk, og emnet faldt på Covid-19.
  • Ergin Øzer fortalte, at han havde mistet to venner til sygdommen, og journalisten fortalte, at han havde været smittet og på 10. dagen havde det så dårligt, at han bad om et tjek på sygehuset – uden at der dog var behov for indlæggelse.
  • Det blev til denne artikel om at miste to venner til Corona og samtidig iagttage, at smitten igen stiger, imens vaccinetilslutningen stagnerer.

Synes du, at kommunen er der for dig?