28. juli 2021
Minimumsnormeringer giver kun mening, hvis det omsættes til hverdagen ude på hver enkelt institution. En gruppe forældre i Humlebæk har lavet »regnemaskinen«,  den såkaldte »Omsættertabel«, og  den skal fodres med et tal, som den pædagogiske leder har mellem hænderne på enhver institution, når der skal laves vagtplan. Har man tallet, kan man let udregne den reelle normering - så giv os timenøglen, opfordrer forældrene. Foto: Allan Nørregaard
Minimumsnormeringer giver kun mening, hvis det omsættes til hverdagen ude på hver enkelt institution. En gruppe forældre i Humlebæk har lavet »regnemaskinen«, den såkaldte »Omsættertabel«, og den skal fodres med et tal, som den pædagogiske leder har mellem hænderne på enhver institution, når der skal laves vagtplan. Har man tallet, kan man let udregne den reelle normering - så giv os timenøglen, opfordrer forældrene. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Timenøglen åbner døren til dine børns hverdag, når du er på arbejde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Timenøglen åbner døren til dine børns hverdag, når du er på arbejde
Fredensborg - 19. september 2020 kl. 06:03
Af Steffen Slot

Hvis politikerne vil sikre kvaliteten i daginstitutionerne, hvorfor frigiver de så ikke timenøglen for hver enkelt institution?

Det vil give et kæmpe kvalitativt løft til debatten om børns vilkår, når forældrene er på arbejde, mener Birgitta Gomez Nielsen, en af initiativtagerne til den »Omsættertabel«, der er ved at slå igennem på landsplan.

arrow Læs også: Glem ikke potentialet: Politikerne har misforstået kernen, hvis de ser det som bureaukrati

Over hele landet begynder forældre at spørge til et helt særligt tal. De begynder ude hos de enkelte institutionsledere, der henviser til det øverste ledelseslag. Forældrenes spørgsmål er i mindst et tilfælde endt hos en dagtilbudschef, hvor svaret var, at tallet ikke fandtes, fordi det ikke var relevant.

Men det er det...

Tallet hedder timenøglen, og hver institution har et sådant tal. Birgitta Gomez Nielsen forstår godt, hvorfor forældrene spørger efter tallet. De kontakter hende fra hele landet og vil høre, hvordan forældrene i Humlebæk har fået et sådan tal, når de ikke selv kan få det.

Tallet er nemlig afgørende for at få et billede af den reelle normering ude på landets institutioner, mener en gruppe forældre. Ikke et landsgennemsnit, ikke et gennemsnit for hele kommunen, men virkeligheden ude bag døre og vinduer i den institution, hvor forældrene hver dag afleverer deres barn.

Kort fortalt er timenøglen det tal, som den pædagogiske leder i en institution har, når vagtplanerne skal laves. Timenøglen kan hedde mange ting, og den kan have mange værdier, men i bund og grund er det udtryk for akkurat det samme. En leder kan ikke lægge en vagtplan uden at vide to ting: Hvor mange personaletimer, der er til rådighed, og hvor mange børn, der skal passes.

Man tager det største tal og dividerer med det mindste, og det antal giver personaletimer per barn. Tallet puttes ind i »Omsættertabelen«, der korrigerer for ferie, sygdom, børns fravær, omsorgsdage, lukkedage og kurser, og wupti - resultatet er den reelle normering.

En gang til, så alle er med

Vi tager den lige igen, så alle forstår, hvor afgørende timetallet er.

Forældrene spørger: Hvor mange voksne er der egentlig omkring mit barn, når jeg er taget på arbejde?

Timenøglen låser døren op ind til svaret, fordi Alma og Olivers forældre er ligeglade med gennemsnitstal for en hel kommune. De vil kende den reelle normering i den hverdag, som deres børn befinder sig i.

Timenøglen omsætter »von hørensagen« til viden, mener forældrene fra Humlebæk. De insisterer stædigt på, at den viden kan bruges til at forbedre børnenes hverdag.

Sidste år lavede de »regnemaskinen«, der kan omsætte timenøglen til den reelle normering ude på institutionerne, og den er - med ganske få modifikationer - blevet blåstemplet af byrådet i Fredensborg Kommune efter et månedslangt samarbejdsforløb, hvor også BUPL var med.

Undgå de døves dialog

Birgitta Gomez Nielsen har været med til at lave »Omsættertabellen«, og hun er glad for den politiske opbakning til metoden, men hun forstår ikke, at politikerne i Fredensborg Kommune alene lader sig stille tilfreds med en enkelt udregning for en enkelt institution.

Og hun forstår godt, at forældre i andre kommuner kæmper samme kamp for at få tallene frem for deres institutioner.

- Det er ikke raketvidenskab, og det tager ikke særlig lang tid at lave for hver enkelt institution, overhovedet ikke, men den gennemsigtighed kan forældrene ikke få, siger hun og påpeger, at det er et problem i et demokratisk samfund.

Forældrene i Humlebæk lavede "Omsættertabellen" efter en lang periode, hvor de iagttog pressede institutioner og dygtige, men travle pædagoger. De påviste, at flere penge til børnene var blevet forsinket på vejen fra rådhuset til institutionerne. Foto: Allan Nørregaard (arkiv)

- Tallet vil gøre os alle sammen klogere. Det vil styrke det lokale demokrati, sammenhængskraften i samfundet og forståelsen på tværs af sociale skel. Det vil også gøre det rarere at være barn, personale, forældre, politiker og administrative medarbejdere, fordi vi vil få en fælles forståelse for, hvad vi diskuterer.

- Vi vil også undgå de døves dialog - at vi er uenige om det faktuelle grundlag, som vi diskuterer ud fra, siger hun og fortæller, hvordan der jævnlig opstår debattråde på Facebook, hvor en mor eller en far spørger til andre forældres erfaringer med normeringer - de undrer sig over de få antal voksne på deres eget barns institution.

- Nu har jeg haft børn så mange år, at jeg ser, at forældrenes frustrationer går i arv til det næste hold forældre. I starten stod jeg på sidelinjen og så de andre forældre forsøge at råbe nogle op, så blev det min tur til at kæmpe, og nu tager nye forældre over, fordi de er utrygge ved det, de ser, og der er ingen gennemsigtighed, påpeger hun.

Stå på mål for nuancerne

Politikerne i Fredensborg Kommune bliver ved med at sige, at nu har de tilført flere penge til pædagoger og de små børns hverdag, men ender pengene helt ude ved børnene?

Det vil timenøglen afsløre i »realtime«, uden nogen bureaukratisk forsinkelse, fordi det er antallet af personaletimer til et bestemt antal børn på et givent tidspunkt, og det er så let at udregne.

Birgitta Gomez Nielsen understreger det igen og igen, letheden i at bruge »Omsættertabellen«, fordi institutionslederen løbende har timenøglen mellem fingrene.

Her et år senere kan Fredensborg Kommune stadig ikke forklare, hvordan normeringen i børnehaverne faldt i et år, hvor der blev tilført flere penge, og det er også baggrunden for, at forældrene presser på for at få offentlighed omkring timenøglen. Foto: Allan Nørregaard

Birgitta Gomez Nielsen er slet ikke blind for, at der kan være nuancer, og der må gerne være nuancer. Hvis pædagogerne er meget erfarne, er de på et højere løntrin, og det giver færre timer for den samme pose penge, men også langt større erfaring, selvom timenøglen kan synes lav.

- Der må gerne være nuancer, der kan forklare nogle af tallene, men politikerne og lederne skal bare stå på mål på den forklaring, og så skal vi selvfølgelig være enige om, at der er en grundnormering, der skal være på plads, siger Birgitta Gomez Nielsen, der i forårets møder med pædagoger og institutionsledere er stødt på det synspunkt, at forældrene jo ikke skal blande sig i det ledelsesmæssige rum.

Giv prisen på de »fede« ting

Synspunktet knytter sig til, at Fredensborg Kommune har områdeledelser, der råder over en del af budgetmidlerne til daginstitutionerne.

En vis procentdel af pengene kan bruges på at løse ekstraordinære situationer ude på enkelte institutioner, der er i bekneb - eller lave projekter og initiativer, der er til glæde for mange institutioner.

- Jeg har hørt om en områdeledelse, der havde indkøbt en bus for at kunne tage på ture med børnene, og den pædagog, der også var chauffør, var ikke en del af timenøglen for de enkelte institutioner.

- Men initiativet lød jo fantastisk - det skal bare frem, så det er gennemsigtigt, mener Birgitta Gomez Nielsen, der i øvrigt mener, at det samme gælder tallene for børnenes »arbejdstid«.

Fredensborg Kommune er en pendlerkommune, og det kan betyde, at nogle børn er i institution mere end 37 timer om ugen, og de tal ligger i institutionernes system for børnenes ankomst og hentetider.

Hvis en institution har mange børn, der kommer tidligt og bliver hentet sent, vil den reelle normering vise mange børn per voksen, og det kan så udløse en debat om at sikre gode institutioner for de travle forældre, der lægger skattekroner i kommunen.

Åbne øjne fungerer bedst

At lukke øjnene for de tal, der kan vise den reelle hverdag, går først og fremmest ud over børnene, mener Birgitta Gomez Nielsen, og det er et voksenansvar at få de tal frem.

Netop det har hun talt om flere gange i det seneste år, hvor hun har sagt sin mening og delt sin viden. Børn i vuggestuer og børnehaver er så små, at de ikke selv kan sige fra på en måde, som politikerne forstår.

Derfor er der kun forældrene til at tage den opgave på sig, men det er svært, fordi pengenes vej fra rådhuset til børnene ude på den enkelte institution er så uigennemskuelig, og selvom forældrene prøver at undgå det, kan enhver kritik hurtigt blive opfattet som en kritik af pædagogernes arbejde.

Nu er der flere penge på vej, fortæller politikerne, også i Fredensborg Kommune. Tak, siger forældrene og tilføjer: Brug nu den oplagte mulighed for at følge pengene hele vejen ud til børnene - vi har givet jer redskabet!

Birgitta Gomez Nielsen kommer med denne opfordring til politikerne:

- Hvorfor hjælper I os ikke med at få faktuel viden om ressourcerne til vores barns institution, når vi lige har givet jer den helt enkle måde at omsætte timenøglen til reelle normeringer?

Og hun fortsætter:
- Bruger I det nye redskab, når I skal lægge næste års budget?

Sagen i stikord

  • "Børns vilkår, når forældrene er på arbejde" er et tema, der begyndte i oktober sidste år i Frederiksborg Amts Avis.

  • Det udspringer af en gruppe forældre i Humlebæk, der stillede sig det grundlæggende spørgsmål, om der er forskel på politikernes opfattelse af virkeligheden og forældrenes opfattelse af børnenes hverdag i institutionerne.

  • Ja, endte svaret med at være, og det dokumenterede forældrene selv ved at påvise en forsinkelse i de penge, som politikerne mente at have tilført børneområdet. Pengene var givet, men ifølge Danmarks Statistik ikke nået ud til børnene i form af bedre normering.

  • Forældrene fortalte også om problemer med et stigende børnetal i Humlebæk mindst et halvt år inden, at det nåede det politiske niveau.

  • Politikerne i byrådet rakte hånden ud og inviterede til et samarbejde om at skabe en fælles forståelse om begreber og reelle normeringer. Ida Schultz, Christian Alber og Birgitta Gomez Nielsen deltog som forældrerepræsentanter, og de står i øvrigt også bag den "omsættertabel", der blev optaget i den færdige rapport.

  • I denne artikel argumenterer Birgitta Gomez Nielsen, der også er bestyrelsesmedlem i FOLA (Forældrelandsorganisationen) for, at politikerne gør timenøglen offentlig for de enkelte institutioner i kommunen - og andre kommuner.

  • Den kan med ganske lidt arbejde opgøres for hver institution i forbindelse med den kvartalsmæssige budgetopfølgning, hvis politikerne ønsker at følge pengene fra budgetforliget ud på den enkelte institution, påpeger gruppen af forældre fra Humlebæk.

Omsættertabellen fortalt i stikord

Indtil nu har aldrig været fælles fodslag om en metode, der kan omregne den reelle normering i en daginstitution.

Nu er Omsættertabellen udtryk for en fælles forståelse i Fredensborg Kommune. En medarbejder på fuld tid er ansat i 52 uger af 37 timer, men nogle ting skal trækkes fra. Ferie og helligdage, pauser, seniorfridage, omsorgsdage og øvrige opgaver. Der er også tal, der trækker i den anden retning - at børn kan have fravær og de årlige lukkedage, de to sidste parametre er dog regnet med uden BUPL's opbakning.

For at bruge »Omsættertabellen« skal man også bruge det tal, som den enkelte institutionsleder har for personaletimer og antal børn, når der skal lægges en helt normal vagtplan.

Omsættertabellen fortæller, at en medarbejder i et konkret eksempel fra Fredensborg Kommune har 60,3 procent af arbejdstiden med børnene, og det giver en reel normering på 10.3 børn per voksen i den institution, der var genstand for beregningen.

De enkelte parametre i »Omsættertabellen« kan ændres - eksempelvis hvis sygefraværet på den enkelte institution er højere eller lavere end gennemsnittet.

De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?