En 56-årig kvinde fra Fredensborg anmeldte mandag klokken 18.31 til Nordsjællands Politi, at hun klokken 12.45 havde været udsat for forsøg på tyveri på Tinghusvej i Fredensborg.
Her havde hun været på apoteket, hvor hun lagde sin pung i tasken, mens en mand stod ved siden af.
Da kvinden efterfølgende gik mod Parkvej, kom manden bagfra og forsøgte at lyne kvindens rygsæk op.
Det opdagede hun dog og bad ham om at forsvinde, hvorved manden skyndte sig på italiensk at spørge om, hvordan man kom til centrum.
Manden beskrives som sydeuropæisk af udseende, ca. 30 år, 160-165 centimeter høj, spinkel af bygning, hvid i huden og med sort mellemlangt hår, som stak ud under en hue.
Han var iført blå hue og blå parkacoat og medbragte mørk rygsæk. Han talte ifølge den 56-årige kvinde både engelsk og italiensk.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her