6. juli 2020
Per Gyrum Skolens forældre stod i rådhusets foyer og var for mange til at kunne være i Rådhuskælderen, hvor byrådsmødet blev holdt. Skolen ønsker at samle indskoling- og udskoling i en ny bygning ved Niverødgårds hovedbygning.
gallery icon

Se billedserie

Per Gyrum Skolens forældre stod i rådhusets foyer og var for mange til at kunne være i Rådhuskælderen, hvor byrådsmødet blev holdt. Skolen ønsker at samle indskoling- og udskoling i en ny bygning ved Niverødgårds hovedbygning.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tæt opløb i omstridt sag om skoleudbygning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tæt opløb i omstridt sag om skoleudbygning
Fredensborg - 26. maj 2020 kl. 00:04
Af Steffen Slot
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Et lille flertal sendte lokalplan for skoleudvidelsen i høring. Mange synspunkter og flere dilemmaer i sagen om Per Gyrum Skolen kom frem på på mandagens byrådsmøde.

arrow Læs også: Hemmeligholdt støjmåling »kysser« 80 db i frikvarterer

En halv time inde i debatten tog den pludselig en drejning, der rækker ud over planerne om Per Gyrum Skolens udvidelse i Niverødgårds gamle hovedbygning.

Byrådsmedlemmet Lars Egedal (V) pegede over mod den model af en ny Nivå Bymidte, der stod mellem byrådet og rådhuskælderens køkken.

- I den nye bymidte i Nivå kan vi pludselig bygge boliger op og ned af en samlet, ny Nivå Skole. Så hopper kæden af for mig. Vi kan placere en skole i en hel ny bymidte, men vi kan ikke hjælpe Per Gyrum Skolen, sagde han og tilføjede, at skolen har købt ejendommen af skolen med en byggeret, der har en værdi og kan udløse et erstatningskrav.

Lars Egedal anslog værdien til op mod 40 millioner kroner, baseret på erfaringer fra udstykningen i Karlebo, som kommunen solgte for nogle år siden. Det tal lød vel højt, men en kort overgang var der i byrådssalen usikkerhed på, om byrådet juridisk kunne afvise at sende lokalplanen for en skoleudvidelse i høring.

Carsten Wulff (V) påpegede, at mange af byrådsmedlemmerne igennem årene har været med til stemme for udvidelser af Fredensborg Skole, vel at mærke byskolen, der også ligger tæt på sine nærmeste naboer. Hvis de naboskaber kan fungere, hvorfor så ikke ved Per Gyrum Skolen?, lød spørgsmålet, og selvom Kristian Hegaard (R) påpegede, at der er forskel på at flytte ind et sted, hvor man ved, at der er en skole - og pludselig få en skole og en skoleudvidelse. Men spørgsmålet ligger dog som et underliggende emne efter en byrådsdebat, der endte med, at lokalplanen for Per Gyrum Skolen kommer i høring.

Nej allerede nu

12 byrådsmedlemmer havde allerede taget stilling til, at en skoleudvidelse skal have et nej, og derfor ønskede de slet ikke at sende lokalplanen i høring.

For som Hanne Berg (SF) sagde, så er der ingen grund til at trække sagen ud, hvis et flertal af byrådet har besluttet sig, og Lars Simonsen (R) påpegede, at det har byrådet gjort før - med planerne om en golfbane på kanten af Langstrup Mose og et boligbyggeri langs Fredensborgvejen i Humlebæk.

Per Frost Henriksen (S) fastslog, at han havde fortrudt, at han stemte for salget af hovedbygningen til skolebrug i 2015.

- Når der kommer mere end 100 flere elever, vil det give ekstra støj og trafik, konstaterede han, og det ønsker han ikke.

Cømert Sonsuz (S) havde også bestemt sig og var imod en skoleudvidelse . Han kender området, da han bor tæt ved, og Ergin Øzer ville have sagen tilbage i udvalget, da han ønsker, at en skoleudvidelse tænkes sammen med et fremtidigt projekt omkring Nivå Skole nord, når det areal engang sættes til salg - det forudsætter dog, at en ny skole i bymidten står færdig. DF stemte også imod at sende lokalplanen i høring, i en erkendelse af, at naboskabet ikke kan holde til en skoleudvidelse.

Lad os høre borgerne

Enhedslistens Bjørn Svensson mindede om, at kun to partier havde stemt imod salget af hovedbygningen til skolebrug, nemlig SF og Enhedslisten. Enhedslisten havde ikke skiftet grundlæggende holdning og er imod en skoleudvidelse, men han opfordrede byrådet til at tage konsekvensen af det salg, som et flertal havde lavet for fem år siden. Og dermed sende den lokalplan i høring, som byrådet havde lovet køberen.

Dengang byrådsflertallet puttede 5,3 millioner kroner i kassen, kan der faktuelt tilføjes, og det fik Carsten Bo Nielsen (V) til at rase over, at byrådet har haft en praksis med at sælge jord med en byggeret, der ikke er lokalplanlagt. En borgerinddragelse kan dermed ende i en proces, hvor borgerne kun får indflydelse på placeringen af affaldsspande, sagde han.

I lighed med Carsten Nielsen stemte han for at sende lokalplanen i høring. For Carsten Nielsen (S) var det afgørende, at han ønsker kommentarerne fra en høringsproces, inden han beslutter sig - en høringsproces er mest fair, mente han, da den proces giver et grundigt overblik over synspunkter i sagen, vel at mærke alle synspunkter, ikke kun de stemmer, der gengives i avisartikler.

Thomas von Jessen (K) var også tilbage i de gamle beslutninger og mindede om, at partiet i sin tid stemte imod at sammenlægge de to folkeskoler i Nivå, eftersom der i partiets øjne skal være valgmulighed mellem skoler i et lokalområde. Derfor er partiet positivt stemt over for Per Gyrum Skolen, der opfylder det behov.

Bo Hilsted undlod at stemme. SF, Enhedlisten, Radikale Venstre, DF og Socialdemokraterne Per Frost Henriksen, Hans Nissen, Charlotte Sander, Cømert Sonsuz og Louise Mehnke stemte imod at sende lokalplanen i høring. Det var 12 stemmer.

Venstre, Konservative, Jacob Krogmann (LA) og socialdemokraterne Thomas Lykke Pedersen, Carsten Nielsen, Pia Bødtker og Ergin Øzer stemte for at sende lokalplanen i høring. Det var 14 stemmer, og dermed et flertal.

arrow Synspunkt: Et umuligt naboskab vil blive værre
18. maj 2020 kl. 06:20 Opdateret: kl. 15:42
arrow Synspunkt: Et svært naboskab kan forbedres
18. maj 2020 kl. 06:12 Opdateret: kl. 15:42
Har du ændret dine indkøbsvaner i forbindelse med coronakrisen?