20. oktober 2021
"Ib Spang Olsen 100 år" inspirerer publikum til at gå på opdagelse i de mange tegninger og illustrationer og udpege finurligheden, de skønne påhit og livsglæden, der kendetegner det lange og virksomme liv.
gallery icon

Se billedserie

"Ib Spang Olsen 100 år" inspirerer publikum til at gå på opdagelse i de mange tegninger og illustrationer og udpege finurligheden, de skønne påhit og livsglæden, der kendetegner det lange og virksomme liv.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tænk at få så meget livsglæde ud af hver eneste opgave

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Tænk at få så meget livsglæde ud af hver eneste opgave

Ib Spang Olsen mestrede en livsglad balance, der kunne skabe eftertanke uden at moralisere – og være erotisk, ikke pornografisk.

Fredensborg - 08. oktober 2021 kl. 18:30
Af Steffen Slot Foto: Allan Nørregaard

Tag sætningen "Fri os fra os" og læs den højt inde i hovedet. Ja, det handler om betoningen af ordene, ikke? Skal sætningens andet "os" opfattes som os, altså alle os i verden? Eller som os, ulækker røg?

Begge dele passer for så vidt ind i den illustration, som er velkendt af kendere af Ib Spang Olsen. På illustrationen ser man fronten af en bil til venstre inden for billedrammen og til højre ses den bagerste halvdel af den samme bil med en mand, der sidder og kører.

Hvis man har flere kopier af værket, kan man danne en uendelig række af biler, der kører tæt - omgivet af os, både forstået som bilos og mennesker. Det er et udmærket billede på den myldretid på vejene, hvor mange mennesker bruger et par timer af deres vågne og lyse tid.

Hvis de ville, kunne de på Nivaagaards Malerisamling skabe en politisk manifestation ved at tapetsere et rum eller en væg med biler. For publikum ville det være en kvælende oplevelse, men det sker ikke på Nivaagaards Malerisamling, og det ville heller ikke være i Ib Spang Olsens ånd.

Hvis Ib Spang Olsen var gået på barrikaderne som aktivist, ville have været det på en langt mere blid måde. Man fornemmer det i de mange værker, der vidner om en kunstner, som livet igennem blev ved med at lege med sit publikum.

En mand, der var folkeeje

På Nivaagaards Malerisamling fejres 100-året for Ib Spang Olsens fødsel, og det sker med en glad og farverig udstilling i halvdelen af museet.

Her i de første uger er resten af museet stadig under renovering, og selvom der er lagt stor kærlighed og høj faglighed i tilblivelsen af udstillingen, er den et mindre højdepunkt set i forhold til de seneste års udstillinger.

2021 er da også et slags mellemår for museet, hvor ombygninger har lukket salene på skift.

Ib Spang Olsen er folkeeje for den voksne generation, der er vokset op med, at Ib Spang Olsen har illustreret periodens store udgivelser i samarbejder med blandt andre Halfdan Rasmussen og Tove Ditlevsen.

Søren Lund-Hansen, udstillingsansvarlig, viser her en af Ib Spang Olsens litografier.

Publikum kan glæde sig til de farverige, glade illustrationer, hvor detaljerne afslører Ib Spangs Olsens humor og livsglæde. Der er også overraskelser i form af litografier, som er brugt til illustrationer af Halfdans Rasmussens digte om årstiderne. Et vers lyder sådan:

Og i det kølige lys er gemt,
og i det lænkede fald er skjult,

sol, anemoner og regn, som glemt

ånder i rytmer af grønt og gult.

Man kommer let til at tænke på Ib Spang Olsens tegninger ved netop disse linjer, for der er sol og anemoner og en sjælden gang regn i de mange værker. Hos Ib Spang Olsen ligger de glade ting blot ikke gemt som i vinterens mørke muld.

Fantasi og glæde, nerve?

Når man skimmer de officielle biografiske tekster om Ib Spang Olsen, beskrives han som læreruddannet med en uddannelse fra kunstakademiet, og derefter arbejdede han som tegner, grafiker, illustrator og forfatter.

At gå igennem udstillingen gør beskueren glad, men er der også nerve? Føler beskueren noget, ud over påskønnelsen af Ib Spang Olsens tilsyneladende evige evne til at få det bedste ud af sine opgaver? Hver opgave løses med et stort kreativt overskud - hvad enten det er H. C. Andersen værker, der skal illustreres eller et opslag i Politiken, der kan rives ud og sirligt foldes til en børnebog.

Jeg er selv i tvivl i det med nerven, men finder mine guldkorn her:

I midten af 60'erne illustrerede Ib Spang Olsen udgivelsen "Den duftende have".

I midten af 1965 illustrerede Ib Spang Olsen en genudgivelse af den erotiske bog "Den Duftende Have", og det gjorde han eksplicit, erotisk, sanselig, men dog ikke mere, end at det lod sig gøre i årene op til billedpornografiens frigivelse. Hatten af for den balancegang!

Og så er der evnen til at skabe eftertanke uden at moralisere eller ødelægge humøret.

Plakaterne skabt til Danmarks Naturfredningsforening viser evnen til at tegne dystre fabrikker eller en gravko, der er ved at vælte et stort træ, men stadig med et håb i mørket eller et glimt af humor. Hvem kravler op igennem stammen? Soldaten fra et af H. C. Andersens eventyr....

"Ib Spang Olsen 100 år". Nivaagaards Malerisamling, Gl. Strandvej 2, Nivå. Til den 9. januar.

Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?