14. juni 2021
Tænk på at køre nordpå ad Helsingørmotorvejen. Efter Kokkedal åbner landskabet sig, og bilisterne kan kigge lige op mod de store villakvarterer i Niverød Park Syd.  Da støj bevæger sig i en bue, er det sværere at opnå en stor støjreduktion for netop det område.
gallery icon

Se billedserie

Tænk på at køre nordpå ad Helsingørmotorvejen. Efter Kokkedal åbner landskabet sig, og bilisterne kan kigge lige op mod de store villakvarterer i Niverød Park Syd. Da støj bevæger sig i en bue, er det sværere at opnå en stor støjreduktion for netop det område.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sundhedsfarlig støj plager 349 boliger

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Sundhedsfarlig støj plager 349 boliger
Fredensborg - 19. maj 2021 kl. 05:17
Af Steffen Slot

Nu er den længe ventede rapport kommet, og den kortlægger støjgenerne i de boligområder i Nivå og Kokkedal, der ligger tæt på Helsingørmotorvejen.

Den anviser også de steder, hvor der kan laves støjskærme i fem-syv meters højde langs motorvejen. Udgifterne vil samlet set løbe op i godt 70 millioner kroner.

arrow Læs også: K vil bruge støjrapport til at få del i statslige puljer

349 boliger er plaget af et støjniveau, der ligger over 58 decibel og dermed regnes for sundhedsfarlig støj af de danske myndigheder. Ganske interessant er det, at en meget stor del af boligerne ligger i områder, der er udstykket til boliger inden for de seneste 15-20 år.

33 boliger i det nybyggede Thorshøj mellem Kongevejen og Motorvejen er støjplaget over 58 decibel, og det samme er hele 246 boliger i Brønsholmgårds-området, der ligeledes udmærker sig ved at ligge centralt i forhold til flere veje - placeret mellem Kongevejen og Helsingørmotorvejen.

For en stor del af Brønsholmgårds-området gælder, at det blev byudviklet og bebygges i slutningen af 00'erne, og Thorshøj skød op for fem-syv år siden, da eftervirkningerne fra finanskrisen havde lagt sig.

69 boliger i området Niverød Park Syd - altså det store villakvarter fra 1970'erne og 1980'erne på markerne ud mod ådalen og motorvejen - er plaget af støj over 58 decibel, viser rapporten, som Rambøll har lavet.

Støjskærme for millioner

Naturligvis er der også anvist mulige løsninger. Støj bevæger sig i en bue, og derfor er det afgørende at have støjskærmning tæt på kilden - altså bilerne - eller tæt på boligerne.

For Thorshøj gælder, at en støjafskærmning i helt op til ni meters højde langs boligernes afgrænsning ikke vil have særlig stor effekt. I stedet kan en fem meter høj støjskærm langs motorvejen dæmpe støjen med de nødvendige tre decibel, så de 33 boliger kommer under 58 decibel, fremgår det af rapporten. Tilmed har landskabet langs motorvejen ikke væsentlige kvaliteter, som en støjskærm påvirker negativt i væsentligt omfang. Prisen vil være cirka 14,4 millioner kroner.

Omtrent det samme gælder for de 246 boliger i Brønsholmgård-området, hvor en støjskærm langs motorvejen på fem meter kan nedbringe støjniveauet til under 58 decibel for samtlige de plagede boliger på Brødregårdsvej Ved Brønsholmvej skal man op i syv meter, uden at de mest sydvestligt beliggende boliger vil slippe for støj over 58 decibel. Prisen alene for støjskærm i fem meter vil være 39,6 millioner kroner.

På illustrationen her kan man se, at støjskærme langs motorvejen ved Kokkedal har en markant større effekt i et større område end støjskærme ved Nivå. Det skyldes de særligt åbne terrænforhold i Nivå Ådal.

Villavejene i Niverød Park Syd, eksempelvis Rolfsvej og Peder Oxes Vej, er sværere at støjsikre. De mest udsatte boliger kan omskærmes af en høj støjskærm tæt på boligerne, men det vil ødelægge udsynet fra boligerne over det åbne landskab.

Hvis støjskærmen laves for op mod 17 millioner kroner langs motorvejen, kan det ødelægge den æstetiske oplevelse af det helt særlige landskab som fredningen af Nivå Ådal sikrer, hvilket rapporten også beskriver udfordringerne i.

Trafikkens betydning

En opgørelse for perioden fra 2015 til 2021 viser, hvordan støjen er steget som følge af øget trafikmængde. Den toppede i årene 2018 og 2019 - altså før Coronaen. Årsdøgnstrafikken steg fra 29.600 nord for Vejenbrødvej til 37.500 i 2018, og syd for Vejenbrødvej er de tilsvarende tal 37.000 og 44.400.

Forøgelsen af støjen svarer til cirka 0,8 til 1 decibel. Da skalaen for støj er logaritmisk, betyder det, at en fordobling af støjen svarer til en forøgelse på tre decibel.

Selvom alene 349 boliger er plaget af støj over 58 decibel, opleves støjen som generende i langt flere boliger i Nivå og Kokkedal.

Hvor langt tror du Danmark når ved EM