21. juni 2021
To huller, skjult bag fodpaneler i Charlotte Kock Mogensen arbejdsværelse, har i seks år ført direkte ind til naboens lejlighed i Enebærhaven i Humlebæk. Det er nu repareret, men spørgsmålet er, om samme byggesjusk plager andre lejligheder - og dermed øger risikoen ved brand?
To huller, skjult bag fodpaneler i Charlotte Kock Mogensen arbejdsværelse, har i seks år ført direkte ind til naboens lejlighed i Enebærhaven i Humlebæk. Det er nu repareret, men spørgsmålet er, om samme byggesjusk plager andre lejligheder - og dermed øger risikoen ved brand?
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Stikprøver og faglig stolthed: Dette siger KHS Arkitekter og Einar Kornerup før krisemøde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Stikprøver og faglig stolthed: Dette siger KHS Arkitekter og Einar Kornerup før krisemøde
Fredensborg - 12. maj 2021 kl. 10:24
Af Steffen Slot

- Vi har været hovedentreprenør på renoveringen. Jeg har hørt om et problem med ét lejemål. Hvis der er noget galt med det, som vi har leveret, udbedrer vi selvfølgelig manglerne. Jeg er sikker på, at vi har leveret en renovering, der er i orden.

- Vi står på mål for det, vi har lavet, og jeg har ingen grund til at tro, at der er problemer i andre lejemål. Det var et gammelt byggeri, som vi arbejdede i, så nogle ting kan jo stamme fra før renoveringen. I næste uge skal vi have et møde med Domea og arkitektfirmaet, hvor vi lægger en plan for, hvad der skal ske - og så vil jeg kunne svare på mere, fortæller Leo V. Jørgensen, administrerende direktør i Einar Kornerup.

arrow Læs også: Brandtilsyn blev skærpet efter sjusk

- Hvis I, under jeres arbejde med en renovering, opdager åbninger mellem lejemålene, som ikke opfylder kravene til brandsikkerhed. Hvad gør I så? Efterlader åbninger og sætter fodlister på? Eller sikrer at lejlighederne lever op til kravene om brandsikkerhed?

- Det er ikke sådan, at vi luftester de enkelte lejligheder, at vi direkte leder efter gamle fejl. Men hvis vi støder på gamle fejl, finder vi selvfølgelig en løsning med bygherren, svarer Leo V. Jørgensen.

- Hvis Domea skal sikre, at det kun er en fejl i én lejlighed og ikke en fejl i flere lejligheder - hvor mange lejligheder ud af 186 lejemål skal så tjekkes, sådan fagligt set?

- Det vil jeg ikke komme ind på - nu skal vi først have vores møde i næste uge, hvis Corona stadig tillader det, siger Leo V. Jørgensen.

Totalrådgiver siger:

- Det er helt nyt for mig, at der er problemer, siger Jess Kofoed Sørensen, der er afdelingsleder hos KHS Arkitekter, der var totalrådgiver og arkitekt på renoveringen af Enebærhaven.

- Vi har lavet et projekt for Domea, hvor vi har beskrevet de ting, der skulle laves og ført stikprøvekontrol med det arbejde, der er udført. Men det er jo ikke en 100 procents garanti for fejl. Der kan være ting, som stikprøverne ikke opdager. Mig bekendt har der været fem års gennemgang af byggeriet uden problemer, uddyber han.

Senere på eftermiddagen ringer Frederiksborg Amts Avis tilbage, fordi det viser sig, at KHS Arkitekters bygherrerådgiver har været involveret i klagesagen allerede i november.

- Ja, det er også rigtigt. Efter at vi talte sammen, gik jeg selvfølgelig til mine kolleger for at høre, om de kendte til sagen. Der skal være et møde i næste uge, hvor vi med Domea og entreprenøren aftaler, hvad der nu skal ske, siger Jess Kofoed Sørensen, afdelingsleder hos KHS Arkitekter.

Sagen i stikord

  • Dagens artikler handler om en mulig brandfare i Enebærhaven i Humlebæk, hvor en beboer, Charlotte Kock Mogensen, i november sidste år opdagede huller fra sin lejlighed ind i naboernes lejemål.

  • Det udgør potentielt en risiko ved brand, og bygningsreglementet beskriver da også, hvordan sådanne huller skal lukkes med brandhæmmende materiale.

  • Spørgsmålet er, om der er tale om byggesjusk alene i Charlotte Kock Mogensens lejlighed eller i flere af de 186 lejligheder.

  • Enebærhaven blev renoveret i årene 2014-2015 for knap 200 millioner kroner. KHS Arkitekter var totalrådgiver på projektet med Einar Kornerup som hovedentreprenør, og de fik sammen med Humlebæk Boligselskab i 2018 kommunens renoveringspris for det flotte resultat.

  • I begyndelsen af november blev Humlebæk Boligselskab orienteret om den aktuelle sag, og der blev lavet en rapport af en statsautoriseret elinstallatør.

  • Einar Kornerup, KHS Arkitekter og Humlebæk Boligselskab var repræsenteret på en besigtigelse i lejligheden i slutningen af november. Derefter fortæller flere af de ansvarlige parter, at Corona-restriktioner har forsinket den videre proces med at kortlægge problemets omfang.

Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?