10. august 2020
De Vilde Svaner er en del af Det Danske Spejder Korps, og de hører til i Nivå.Foto: Presse
gallery icon

Se billedserie

De Vilde Svaner er en del af Det Danske Spejder Korps, og de hører til i Nivå.Foto: Presse
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Spejderlejren er aflyst: Nu går de på opdagelse i Nordsjælland

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Spejderlejren er aflyst: Nu går de på opdagelse i Nordsjælland
Fredensborg - 15. juli 2020 kl. 08:01
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

16 spejdere i alderen tre til ti år fra De Vilde Svaner kom søndag forbi Teglværksmuseet i Nivå sammen med deres ledere allerede klokken 10.00 for at se ringovnen og høre historien om teglproduktionen i Nivå - særligt på Nivaagaard Teglværk. Carl Jørgen Schousboe fra ringovnens bestyrelse tog imod spejderne og fortalte dem om den geniale opfindelse, som den tyske ingeniør Friedrich Hoffmann havde gjort i midten af 1800-tallet. Ved at bygge en ringovn i 1870 kunne teglværket i Nivå øge sin produktion fra 20.000 sten på tre uger til 20.000 sten om dagen.

De 16 spejdere fik også en rundvisning på museet, hvor de Carl Jørgen Schousboe viste dem, hvordan man flyttede ilden rundt i ovnen, så stenene først blev stablet, så varmet langsomt op, inden de blev brændt, kølet langsomt ned og taget ud igen, så de kunne bruges i nogle af de mange byggerier i 1800- og 1900-tallet.

Spejderne fik også historien om, hvordan ringovnens loft i oktober 1943 var gemmested for 230 jøder, som sent om natten blev roet ud til en skonnert i Øresund, som skulle sejle dem til Sverige. Desværre ville skonnertens motor ikke starte, så det var først, da man havde fundet en fiskerbåd, som kunne trække skonnerten ind i svensk farvand, at flugten lykkedes.

Efter rundvisningen blev spejderne på museet, hvor de blandt andet lavede små kugler i ler, som de senere på ugen vil brænde på bål, så de kan bruges i en perlekæde eller lignende.

Egentlig skulle de mindste spejdere fra De Vilde Svaner have været på lejr på Bornholm i denne uge, men på grund af corona blev den aflyst. I stedet skal spejderne opleve lokalområdet i løbet af ugen. Ud over ringovnen skal spejderne besøge biavler Bjarne Sørensen, kigge på dyrelivet i nogle af lergravene, og så vil Niels Storgaard Simonsen fra Lokalhistorisk Forening fortælle om livet og bygningerne i Nivå. Den lidt anderledes lejr slutter med et par dage på spejdercentret Gurredam ved Helsingør, hvor spejderne blandt andet skal bygge huler og sejle på tømmerflåde.

- Vi er meget glade for, at de lokale ildsjæle vil være med til at give vores spejdere spændende oplevelser, når de nu ikke kan komme ud at rejse, siger leder Jørgen Knoop.

Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?