6. april 2020
Sofonisba Anguissolas familieportræt er tilbage på Nivaagaards Malerisamling i en nyrestaureret version, der har bragt billedet tilbage i sin ufuldendte form og for første gang i to århundreder viser Sofonisbas hovedværk i sin oprindelige kunstneriske proces.
Sofonisba Anguissolas familieportræt er tilbage på Nivaagaards Malerisamling i en nyrestaureret version, der har bragt billedet tilbage i sin ufuldendte form og for første gang i to århundreder viser Sofonisbas hovedværk i sin oprindelige kunstneriske proces.
Foto: Baztán Lacasa, José
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sofonisbas ufuldendte hovedværk er tilbage i Nivå

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sofonisbas ufuldendte hovedværk er tilbage i Nivå
Fredensborg - 19. februar 2020 kl. 10:45
Af Steffen Slot
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det er på mange måder en enestående historie, at en malerisamling i Nivå ejer et af hovedværkerne fra en af renæssancens største kvindelige kunstnere.

arrow Læs også: Kvinden, hvis skæbne blev påvirket af både Michelangelo og pirater

Denne vinter har maleriet været udlånt til en stor udstilling på Prado-museet i Madrid, hvor museet satte fokus på 1500-tallets berømte kvindelige kunstnere. Sofonisba Anguissola malede cirka 1559 familiebilledet, der lyder titlen »Portrætgruppe med kunstnerens fader Amilcare Anguissola og hendes søskende Minerva og Astrubale«. Hun var i færd med familieportrættet af sin far og søskende, da Kong Filip II af Spanien tilbød hende en stilling som hofdame for dronningen. Sofonisba måtte rejse med ganske kort varsel, og maleriet blev derfor aldrig malet færdigt, men betragtes ikke desto mindre som kunstnerens hovedværk.

En lang rejse
Værket blev i 1800-tallet erhvervet af den danske guldaldermaler Wilhelm Marstrand, der opdagede det i et galleri i Paris. Marstrand fik billedet fragtet hjem til København i en hestevogn, og uden at kende til maleren bag værket gav han sig i kast med at færdiggøre Sofonisbas familiebillede, hvor blandt andet søsterens kjole og broderens hånd fremstod ufærdige. I 1873 opkøbte Malerisamlingens stifter Johannes Hage billedet fra Wilhelm Marstrands dødsboauktion, men først i 1904, da Johannes Hage var i færd med at katalogisere sin samling, fandt man frem til, at kunstneren bag værket var Sofonisba Anguissola. Nu er det restaureret på den måde, at det er ført tilbage til sin ufuldstændige form, som det blev efterladt af Sofonisba Anguissola omkring 1559. Det blev tirsdag hængt op i sidefløjen i museets gamle afdeling, først for til højre, når man går ned i afdelingen - museets nye fløje udstiller i øjeblikket værker af Hans Scherfig.

Sofonisba Anguissola levede i øvrigt et langt liv og mødte kærligheden i en sen alder - ja, to gange blev hun gift, eftersom pirater tog livet af hendes første mand, og derefter forelskede hun sig i en langt yngre kaptajn. Den historie kan læses i en sn.dk+ historie på www.sn.dk/fredensborg