25. september 2021
25-30 kasser står klar til Søren Vang Jensen, der straks går i gang med at sortere i overskudsvarere for at finde noget godt til Madkassen i Humlebæk.
gallery icon

Se billedserie

25-30 kasser står klar til Søren Vang Jensen, der straks går i gang med at sortere i overskudsvarere for at finde noget godt til Madkassen i Humlebæk.
Foto: Fred Jacobsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Søren hang lidt med klarinetten: Så hankede søsteren og underboen op i ham

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Søren hang lidt med klarinetten: Så hankede søsteren og underboen op i ham

68-årige Søren Vang Jensen mistede sin kone og var ved at gå i stå - nu opbygger han nyt netværk som frivillig i Madkassen i Humlebæk

Fredensborg - 22. juli 2021 kl. 06:00
Af Fred Jacobsen

"Det er lidt af en blandet landhandel i dag," siger Søren Vang Jensen og kigger op fra kasser med pakker med overmodne avocadoer, en del endnu mere modne honningmeloner og pakker med små ferskener, hvor mange er med skimmel.

De bliver sorteret fra.
Der er også fine og brugbare forårsløg, tomater og en del andre grøntsager, som Søren tager ud, fordeler i kasser og pakker i bagagerummet på sin bil.

"Der er tilfredsstillende. For nu er der munde, der kan mættes," siger den snart 68-årige pensionist fra Humlebæk efter at have set de 25-30 kasser med madspildsvarer igennem, som REMA 1000 i Kokkedal har stillet frem, så Søren kan hente varerne.

Senere denne onsdag, mellem kl. 17 og 18, åbner Madkassen i Frivilligcentret på Teglgårdsvej i Humlebæk - og så kommer der folk til og henter de madvarer, der ellers ville blive smidt ud. Gratis, og dermed et godt 'tilskud' til et ellers skrabet madbudget.

Det er ikke kun grøntsager, Søren henter til Madkassens hylder: Der er også daggammelt brød, ost, konserves og andet, som pensionister, førtidspensionister og andet godtfolk kan hente gratis.

Søren Vang Jensen er frivillig for Madkassen. Opgaven, han har meldt sig til, er at køre til Kokkedal en gang om ugen og tjekke kasserne for fødevarer der stadig kan bruges.

Det gode øje

"Jeg har jo også været tjener," fortæller Søren med et skævt smil og glimt i øjet, da denne artikels skribent roser ham for, at han ser ud til at have et godt øje for, hvad der kan og hvad der ikke kan bruges.

"Godt nok kun tre måneder," tilføjer han så med et endnu skævere smil og gør rede for alle de mange job han har haft i sit arbejdsliv, som stoppede, da han gik på efterløn som 60-årig: Lagerarbejder, sandblæser, taxa- og buschauffør - ja, og så 28 år i byggebranchen, hvor hun undervejs var tillidsmand i en byggevirksomhed, der i hans tid havde mellem 200 og 1000 ansatte.

Så Søren, der egentlig er uddannet teknisk tegner, men altid har arbejdet som ufaglært, har været vant til at færdes med mange mennesker omkring sig. Været vant til at snakke med mange mennesker.

Jeg dur ikke til at sidde med hovedet ind i en væg
Søren Vang Jensen, frivillig i Madkassen
Gik lidt i stå

Det gik lidt i stå, da Birthe, hans kone, døde for tre år siden. Og nede på Falster, hvor de boede, blev det lidt ensomt for den ellers snaksalige fødte københavner.

"Min storesøster mente, at jeg hang lidt for meget med klarinettet. Det gjorde jeg også, for Birthe og jeg havde det godt sammen. Søster mente, at jeg havde brug for at få mig et nyt netværk og foreslog, at jeg flyttede op til hende i Humlebæk," fortæller Søren, mens vi kører tilbage til Teglgårdsvej for at kasser med madvarer, han har fundet frem til til Madkassens hylder.

De gjorde han så, flyttede, for snart tre år siden. Og Søren Vang Jensen er nu i færd med at bygge nye bekendtskaber op omkring sig. På Teglgårdsvej, hvor han købte en lejlighed, i kolonihaven i Stormosen, og ved at være frivillig i Madkassen.

"Jeg dur ikke til at sidde med hovedet ind i en væg," forklarer Søren og fortæller, at chaufførtjansen i Madkassen er en del af processen mod "at sidde og hænge med klarinetten".

Kolonihaven er det også, stolegymnastikken, varmtvandssvømning i Breeltecentret i Hørsholm, gåturene i Humlebæk, pilates i Dagcenteret Lindehuset i Fredensborg og noget havearbejde for "en der ikke går så godt". Aktiviteter, der så småt får Sørens netværk til at vokse. For ud over hans forudseende storesøster kendte han ikke noget i området.

"Jeg havde ikke bevæget mig så meget omkring i Nordsjælland før," siger hans, mens den lille xxxx drejer ind mod Frivilligcentret, hvor to andre frivillige, Martha Christensen og Jonna Kjærsgaard, står klar til at tage imod både Søren og kasserne med 'rovet' fra REMA 1000 i Kokkedal.

Nogen har brug for det

"Jeg er her, fordi jeg gerne ville lave noget efter at være gået på pension," fortæller hun, der egentlig hører til Madkassens Nivå-afdeling. Men da Nivå-Madkassen har mistet sit lokale hos Nivå Nu på Nivåhøj, er den midlertidigt flyttet ind i Humlebæk, som dermed er åben fire dage om ugen i stedet for to. Og Martha flyttede med.

Jonna Kjærsgaard blev frivillig, efter hun gik på efterløn. Hendes bevæggrund for at være kan sammenfattes i én sætning:

Nogen har jo brug for det
Jonna Kjærsgaard, frivillig i Madkassen

"Nogen har jo brug for det", hvilket hun ser dokumenteret ved den lange række mennesker, der står klar til at hente gratis madvarer, når Madkassen åbner sine døre mandag og onsdag i Humlebæk og tirsdag og torsdag i Nivå. Men for tiden altså kun i Humlebæk, fordi der ingen lokaler er til rådighed i Nivå.

"Men de finder noget til os. Det har borgmesteren lovet," forsikrer Martha Christensen.

Underboen fik ham ind

Og hvordan kom Søren Vang Jensen ind i billedet som frivillig?

"Det var min underbo Bente (Henriksen, red.) der en dag hankede op i mig, fordi forgængeren havde fået dårlig ryg."

Det betyder, at Søren kører turen til Kokkedal hver onsdag morgen for at fylde op på Madkassens hylder.

Maden er nu afleveret. Historien fortæller dog ikke noget om, om Søren tog turen tilbage til Kokkedal igen.

For mens han rodede rundt i madkasserne, vi snakkede og der blev taget billeder, småforelskede han sig i nogle blomster og planter, der også var gået hen over sidste salgsdato. Til kolonihaven i Stormosen.

Stemmer du til kommunalvalget i år?