Politiet mener at kende årsagen til, at otte-ti personer pludselig skabte uro tirsdag aften på Nørredamsvej i Fredensborg.
Det skete et ganske tilfældigt sted, og det skyldes sandsynligvis interesse for en pige i en af bilerne. Klokken 19.43 kom der en anmeldelse til politiet. '
Tre biler holdt på Nørredamsvej i Fredensborg, og otte-ti personer var ved at komme op at slås.
Alle de unge mænd kom fra Helsingør, og en 20-årig mand blev senere sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, fordi han forsøgte at komme i slagsmål.
- Vi har svært ved at finde frem til den præcise årsag, men mener, at det handler om en pige. Det er tilfældigt, at de stopper lige på den adresse - sandsynligvis har pigen siddet i en af bilerne, og de er kørt fra Helsingør og senere blevet indhentet i Fredensborg, vurderer Bruno Witting-Hansen, politikommissær ved Nordsjællands Politi.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her