14. december 2019
Maria Rosenberg Larsen fra Nivå Gymnastikforening blev årets idrætsleder, og Henrik Palling modtog foreningsprisen på vegne af Humlebæk Badminton Klub. Foto: Ulla Skytte
gallery icon

Se billedserie

Maria Rosenberg Larsen fra Nivå Gymnastikforening blev årets idrætsleder, og Henrik Palling modtog foreningsprisen på vegne af Humlebæk Badminton Klub. Foto: Ulla Skytte
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Se hvem der fik årets to store priser

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Se hvem der fik årets to store priser
Fredensborg - 29. november 2018 kl. 10:45
Af Steffen Slot
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hvert år byder på flotte sportsresultater i kommunens foreningsliv, og det hele er resultatet af et stort frivilligt engagement hos trænere, bestyrelsesmedlemmer og de forældre, der henter og bringer børnene til stævner og træning.

Det blev traditionen tro hædret i rådhuskælderen med en årlig Fritidsreception, og den fandt sted onsdag aften. På vegne af Humlebæk Badminton Klub modtog Henrik Palling prisen som årets forening.

Inden da havde Bo Hilsted (S), formand for Fritids- og Idrætsudvalget, motiveret valget med disse ord:

- Årets Foreningspris går i år til en forening, der har sine rødder helt tilbage til starten i 1937. Den gang holdt foreningen til på 1. salen på Sletten kro og bestod af bare en håndfuld medlemmer. Siden er sket en stor udvikling og i dag er klubben på 324 medlemmer, hvoraf de 150 er ungdomsspillere, fortalte Bo Hilsted (S) og fortsatte:

- Den helt store succes har dog været klubbens satsning på børn i 1.-4. klasse. Det har givet 64 nye medlemmer. Særligt denne indsats ligger til grund for valget af Humlebæk Badminton Klub som årets forening. Klubben henter børnene på skolen, når klokken ringer ud. Så leger og spiller man badminton i en times tid og går så i cafeteriet i Humlebæk Hallen og hygger.

Prisen som årets fritidsleder gik til Maria Rosenberg Larsen, der har været leder i Nivå Gymnastikforening i over 10 år.

- Hendes indsats har været både i og udenfor hallen, da hun har været med til at igangsætte mange af foreningens arrangementer udenfor undervisningen. Således arrangerer hun hvert år juleopvisning, forårsopvisning, klubmesterskab, træningslejre, åbent hus arrangementer med mere. Hun står i hallen som den første og går som den sidste. Hun er gået på nedsat tid på sit »normale« arbejde for at kunne arbejde frivilligt i Nivå Gymnastikforening, lød de rosende ord fra Bo Hilsted, inden aftenen fortsatte med forfriskninger og hæder for såvel individuelle sportspræstationer og holdsejre.