20. september 2021
Når man ser proportionerne i museets største sal, der endnu er under renovering, kan man slet ikke huske det store rør med ventilation, der engang gik tværs gennem salen, nede under vinduerne i loftet. Her er det rummet ved siden af Søjlesalen, der nu har fået naturligt lys.
gallery icon

Se billedserie

Når man ser proportionerne i museets største sal, der endnu er under renovering, kan man slet ikke huske det store rør med ventilation, der engang gik tværs gennem salen, nede under vinduerne i loftet. Her er det rummet ved siden af Søjlesalen, der nu har fået naturligt lys.
Foto: ALLAN NORREGAARD
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Se billederne: Nu kan rigmandens mesterværker snart ses i dagslys

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Se billederne: Nu kan rigmandens mesterværker snart ses i dagslys

Johannes Hages kunsttempel fra 1903 har vist sig næsten på millimeter at være forberedt til en klimasikring, der skal fremtidssikre Nivaagaards Malerisamling.

Fredensborg - 12. september 2021 kl. 18:23
Af Steffen Slot

Mellem to søjler, i loftet foran den gamle hoveddør til Nivaagaards Malerisamling, har der altid været en loftslem. Det er ikke noget, som man lægger mærke til, fordi den har været godt skjult.

Åbningen giver adgang til et loftsrum, og ingen kan huske, om rummet nogensinde har været brugt til noget særligt. Det gamle kunsttempel, som Johannes Hage byggede i 1903, skulle have nogle bestemte proportioner for at se smukt ud, og det efterlod kubikmeterne i overskud deroppe under tagstenene.

Heldigvis. For nu er det brug for pladsen.

Der skal installeres et topmoderne klimaanlæg, hvor en del skal placeres i loftsrummet. Da ingeniørerne projekterede opgaven og beregnede størrelsen på anlægget, var museumsforvalter Jesper Elith Grevsen spændt på at se, om der var plads. Det viste sig, at rummet passede næsten på centimeter.

arrow Læs også: Se billederne: 12 boliger i den smukke Hageske sommerbolig

I øjeblikket kan man se og fornemme alt det, der sker på museet, og Jesper Elith Grevsen er fuld af ros over håndværkerne, der med stor faglighed og kreativitet går til opgaven.

En stige er sat op mod en loftslem, og i nærheden ligger der isolering, lægter og teglsten fra taget. Ved at kigge op under tagkanten er det let at få øjenkontakt med en gargoil, en vandspyer, der stirrer tilbage.

Ja, der er faktisk adskillige, og Jesper Elith Grevsen kan ikke lade være med at fundere over, om ansigterne tilhører nogle af Johannes Hages bekendte...

Sparer energi, før og nu

Det gamle tempel, der udgør Nivaagaards Malerisamlings ældste del, er bygget med omtanke i de bedste mursten fra det teglværk, hvor Johannes Hage som teglværksejer havde en af datidens mest energieffektive ovne.

Ringovnen knejser stadig i nærheden, og imens er Nivaagaards Malerisamling ved at blive klimarenoveret. Jordvarme er lagt på den nærliggende mark, og en ny bygning i forlængelse af en af de nyere fløje skal indeholde selve det tekniske anlæg til at styre jordvarmen.

Problemet har i mange år været, at museet havde svært ved at styre temperaturen. Når solen skinnede, blev det for varmt, og gamle billedrammer og lærreder skal have en særlig luftfugtighed for at undgå skader på lang sigt.

Det kan til nødt gå med museets egne malerier fra barokken, renæssancen og dansk guldalder. Imidlertid er museet i den lykkelige omstændighed, at museets stifter på sine togture rundt i Europa fik fat i enkelte sande mesterværker, hvis lige ikke findes andre steder i verden - og det giver kontakter til andre museer, der måske vil udlåne nogle af deres mesterværker...

Men kun til et museum med topmoderne klimasikring.

Og så er det, at de kreative ideer skal frem for at komme i mål med renoveringen, og iagttagelserne fra de seneste måneders arbejde skal deles med flere. For der er nok at fortælle:

- Den nye klimastyring i museets gamle del kan vi skjule i sidefløjene oppe under loftet, så publikum ikke kan se det, fortæller museumsforvalteren om det arbejde, der i øjeblikket sker i museets ældste del.

Fem grader koldere

Allerede nu kan publikum opleve de nye ovenlysvinduer i Søjlesalen og den tilstødende lille sal, hvor man nu kan se trækronerne fra de nærmeste træer, hvis man kigger op.

- Da vi åbnede søjlesalen for publikum, kunne vi konstatere, at temperaturen i solskin var faldet fem grader indenfor. Nu her, hvor temperaturen er under 20 grader, må vi faktisk sætte lidt varme på, selvom det er solskin. Men vi sparer stadig energi, for det er en stor post at køle et museum ned i sommervarmen, forklarer Jesper Elith Grevsen og understreger.

De nye og helt specielle vinduer fra Velux fjerner det skadelige fra solens lys, og varmeeffekten af solen reduceres med 73 procent. Resultatet er lavere ressourceforbrug og frem for alt smukkere sale med malerier, der kan ses i naturligt lys - og der er stadig mulighed for at skærme for dagslyset i museets sale.

Sagen i stikord

  • Nivaagaards Malerisamling får nye ovenlysvnduer, bedre klimastyring og et jordvarmeanlæg, der både kan varme og køle luften i udstilingssalene.
  • Det kan lade sig gøre med flotte donationer fra Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, VILLUM FONDEN, Augustinus Fonden og A. P. Møller Fonden.
  • Museets ældste del blev opført i 1903, imens de nyere udvidelser er fra 1988 og 1992. Siden 2016 har museet arbejdet på at få støtte til det klimarenoveringsprojekt, der nu realiseres.
  • Når arbejdet er færdigt, lever museet op til moderne standarder for klimastyring og sikkerhed.

arrow Kvinden, hvis skæbne blev påvirket af både Michelangelo og pirater
27. december 2019 kl. 16:29 Opdateret: kl. 13:38
Synes du, at kommunen er der for dig?